Filmen introduceres af forfatter og filmproducent Bo Reinholdt, der lægger vægten på Pieter Brueghels kunstneriske univers, hans symbolske detaljer og hans perspektiv på menneskelig lidelse og hverdagsliv i det 16. århundrede. Reinholdt er øjets skriver. Synets mester – det indre som det ydre.
Publikum vil få indsigt i, hvordan Brueghels malerier fungerer som fortællinger, hvordan hver figur og detalje er betydningsfuld, og hvordan Majewski i den efterfølgende film oversætter disse billeder til levende filmiske rum. Reinholdt vil således forberede os på gerningen at træde ind i et billede.
Oplægget varer 30 minutter og foregår på dansk. Dette arrangement er en del af Kunstklubben i Cinemateket, hvor man udforsker kunstens baggrund og betydning gennem film og samtale.
Instruktør: Lech Majewski
‘The Mill and the Cross’ er en film af den polske instruktør Lech Majewski, som bygger sit fortællegreb direkte på Pieter Bruegel den ældres maleri 'Kristi gang til Golgatha' fra 1564.
I stedet for en traditionel historisk film skaber Majewski en levende gengivelse af den scene, maleriet viser: Livet i det 16. århundredes Flandern med både almindelige bønder, spanske soldater og Kristi lidelseshistorie vævet ind i hinanden. Filmen følger et udvalgt dusin af de omtrent 500 figurer fra maleriet og bringer dem til live gennem en række kortere episoder og monologer, samtidig med at Bruegel (spillet af Rutger Hauer) forklarer sine valg og den symbolske struktur i sit værk.
Temaet om Kristi lidelse og religiøs forfølgelse under den spanske besættelse står som en eksistentiel baggrund, mens filmen visuelt udfolder maleriet i tre dimensioner og giver publikum fornemmelsen af at træde ind i kunstværket frem for blot at se det.
Medvirkende: Rutger Hauer, Michael York, Charlotte Rampling, Joanna Litwin, Dorota Lis
Original titel: Mlyn i krzyz
Polen, Sverige, 2011
DCP, 92 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år