Irene holder stærkt sammen på sin familie, men da den ældste søn får et tilbud om at udleve sin drøm som håndboldspiller i Tyskland, begynder korthuset at vælte for hende. Uden at forfalde til billige feel-good klichéer emmer ‘Loveling' af brasiliansk varme og forfaldets stille melankoli.

Se filmen, der deltager i PIX Publikumspris, og mød producenten Tatiana Leite, der afholder Q&A efter visningen.

Loveling

Instruktør: Gustavo Pizzi

Vi ved alle, at det ikke altid er dem, der fortjener mest, der får det hele. I Gustavo Pizzis 'Loveling' forsøger Irene at holde sammen på familien og holde gejsten højt midt i økonomiske udfordringer, et hus i forfald, og en mand hvis ambitioner er endt som urealistiske sværmerier. Alt står i virkeligheden og vakler, og da teenagesønnen får et tilbud om at udleve sin drøm som håndboldspiller i Tyskland, er korthuset ved at vælte for Irene. Men heldigvis er hun ikke sådan at knække. Pizzi holder i den grad af hverdagene, og 'Loveling' er fuld af brasiliansk varme og forfaldets stille melankoli. Næsten umærkeligt glider historien ud af sin realisme og ind i skønt absurde optrin, af den slags kun hverdagen og kærligheden byder på. Det er en smuk påmindelse om, at familien alligevel har det hele.



Original titel: Loveling
2018
Kendes ikke, 90 min.

Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – CPH PIX 27.sept.-10.okt.

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle