Operatør Michael Skoddan Eriksen: “'Symbiopsychotaxiplasm' er en film om en film om en film. Vi observerer en scene med et kærestepar, der går fra hinanden, blive optaget i Central Park, og vi observerer filmholdets reaktioner. Det er en fængslende dokumentar, som kommer tæt på, især når instruktøren provokerer filmholdet og skuespillerne i så ekstrem grad, at de må begå mytteri mod ham og overtage produktionen. Filmen sidder i dig lang tid efter, at du har set den.

Jeg holder meget af realisme i film og beundrer film af Frederick Wiseman og Albert og David Maysles, hvor vi er tilskuere til det, der udspiller sig. 'Symbiopsychotaxiplasm' er en film, der giver mig intens glæde, og fornyet kærlighed til filmmediet hver gang, jeg ser den.”

Filmens idé er lige så mærkelig som filmens titel. Og det er ikke uden grund, at den er blevet kaldt "meta-filmen over alle meta-film". Det er en besynderlig, men unik blanding af fiktion-, dokumentar- og eksperimentalfilm. Filmens instruktør er oprindeligt dokumentarfilminstruktør, og da han beslutter sig for at indspille denne "fiktionsfilm", er det med en særlig bagtanke. Hans projekt er at provokere holdet og skuespillerne.

Filmen, der indspilles, er en eksperimenterende historie om et kærestepar, der bryder op med hinanden, og ind i denne historie er klippet filmholdets natlige sessions, hvor de diskuterer instruktøren og projektet, og hvad de kan gøre for at redde filmen.

Den 19. april introducerer programchef Mads Mikkelsen fra CPH:DOX filmen.

Introduktionen foregår på dansk og varer ca. 20 min.

Symbiopsychotaxiplasm: Take One

Instruktør: William Greaves

Operatør Michael Skoddan Eriksen: 'Symbiopsychotaxiplasm' er en film om en film om en film. Vi observerer en scene med et kærestepar, der bryder op, blive filmet i Central Park, og vi observerer filmholdets reaktioner. Det er en fængslende dokumentar, som kommer tæt på, især når instruktøren provokerer holdet og skuespillerne i så ekstrem grad, at de må begå mytteri mod ham og overtage produktionen.


Medvirkende: Don Fellows, Jonathan Gordon, Robert L. Rosen, William Greaves

USA, 1968
DCP, 75 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Cinematekets operatører vælger film

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle