Visningen introduceres af Peter Skovfoged Laursen, der vil give en indføring i Paul Thomas Andersons filmkunst. Introduktionen varer 30 minutter. Helaftensfilm: 95/65 kr.

Magnolia

Instruktør: Paul Thomas Anderson

Uforglemmeligt nedfald fra himlen, duvende sørgmodige sange af Aimee Mann og en perlerække af skuespillerpræstationer. ‘Magnolia’ var den indlysende vinder af Guldbjørnen ved Berlin-festivalen i år 2000, og den holder ved gensyn. Filmen har en såkaldt multiplot-struktur, hvor en række skæbner bliver vævet ind i hinanden. ‘Magnolia’ følger 11 personer, som hutler sig gennem et døgn i en forstad til Los Angeles. Centralt står machoterapeuten Frank T.J. Mackey (Tom Cruise) – der spinder guld på sit kusseknuserkursus ‘Seduce & Destroy’ – og hans far, den døende tv-producent Earl Partridge (Jason Robards), der har svigtet alt og alle. Filmens mørke realisme brydes kun to gange og begge gange med overvældende effekt.


Medvirkende: Julianne Moore, Jason Robards, Tom Cruise, Philip Seymour Hoffman

USA, 1999
35mm, 188 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Filmuniversitetet

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle