Oplev filmen i Cinematekets Himmelbio - på taget over København.

(Den 7. juni viste vi filmen samme sted - tilsat colombianske toner og rytmer.)

Malta

Instruktør: Natalia Santa

Colombianske Mariana er ung, rastløs og nysgerrig – og hun vil væk. Hendes hverdag går med kedelige callcenter-opkald, tyskundervisning og tilfældige mænd, som hun hellere overnatter hos end vender hjem til sin kontrollerende mor.

Men så dukker Gabriel op – en akavet, sjov og oprigtigt interesseret fyr fra hendes klasse. Hun smiler, men vender hovedet væk, som om følelser er farligere end flugten.

Filmen er vidunderligt fuld af tør humor, præcise replikskifter og underspillet kemi. Med blikket rettet mod øen Malta tegner filmen et rørende portræt af en ung kvinde, som længes, men ikke helt tør. En melankolsk og morsom fortælling om at finde fodfæste.


Medvirkende: Estefania Piñeres, Patricia Tamayo, Emmanuel Restrepo, César Badillo

Colombia, Argentina, Norge, 2024
DCP, 97 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Latinamerikansk Filmfestival 2025

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle