Mød Cubas store frihedskæmper José Martí i form af et biografisk drama, 'Martí - the Eye of the Canary' (Fernando Pérez, 2010) og en 15 minutters introduktion (på engelsk) til Martí som digter og tænker ved bogens danske oversætter, Sofie Sommer Lang.
KØB NY BOG PÅ DAGEN
Dette forår udgives den cubanske nationaldigter José Martís (1853-1895) poetiske hovedværk, ‘Versos Sencillos’, for første gang på dansk i en dobbeltsproget udgave under titlen ‘Enkle vers’.
Værket fra 1891 er ikke kun et cubansk nationalklenodie, men en del af verdens litteraturarv - og ikke mindst musikalsk udødeliggjort gennem sangen ´Guantanamera´.
De 46 digte i en intenst personlig tone besynger kærlighed, helte og medmenneskelighed på en måde, der var forud for sin tid – og fortsat relevante i dag. De er skrevet af en mand, der kæmpede mod kolonimagten Spanien og som journalist skrev om oprindelige folks rettigheder i USA, inden han advarede mod amerikansk imperialisme.
‘Versos Sencillos’ er oversat af Sofie Sommer Lang, og har både en politisk og biografisk introduktion til José Martí. Bogen kan købes på dagen (særpris: 200 kr.).
MERE OM BOGEN:
Hør mere om bogen på bl.a. denne podcast: https://mofibo.com/dk/podcasts/br%C3%A6ndende-b%C3%B8ger-129913/revolutionsdigteren-fra-cuba-9854678
Instruktør: Fernando Pérez
José Martí, Cubas nationale frihedshelt, vokser op i en tid, hvor kolonialismen bliver mere og mere voldelig. Allerede som barn ser han uretfærdigheden i systemet.
I skolen lærer han om demokrati og ytringsfrihed – værdier, som står i kontrast til den undertrykkelse, han oplever udenfor klasselokalet.
Filmen skildrer, hvordan disse oplevelser former Martí og leder ham mod et liv som politisk aktivist og anti-kolonialist.
En levende og medrivende biografi for en ny generation. En film, der hylder Martí som frihedskæmper og tænkende menneske.
Medvirkende: Daniel Romero, Damián Rodríguez, Broselianda Hernández, Rolando Brito, Manuel Porto
Original titel: José Martí: El ojo del canario
Cuba, 2010
Kendes ikke, 105 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år