Bliv revet med af vegetarisk action, slagtergys og søde uldne grisebasser i den hollandske animationskomedie ØF og få lækre plantebaserede smagsprøver. Filmen kombinerer klassisk slap-stick humor og herlige filtfigurer i historien om en piges kærlighed til sin kælegris, som er i fare for at ende som offer i årets store pølsekonkurrence. BUSTER disker op med spændende alternativer til kød fra Hovedstadens dygtigste udbydere af plantebaserede fødevarer efter filmvisningen og giver jer en oplevelse for alle sanser.
Instruktør: Mascha Halberstadt
Vegetarisk action, slagtergys og grise-prutter for hele familien! 9-årige Babs’ forsvundne bedstefar dukker pludselig op og forærer hende en lille nuttet gris. Den spiser af køkkenhaven og skider på væg-til-væg-tæppet, så moren vil hverken have gris eller bedstefar i huset. Men der skal vise sig at være endnu større udfordringer, for i mellemtiden er der nedtælling til ‘Den Store Pølsekonkurrence’. Gys! Kan Babs stole på sin kødelskende bedstefar?
Medvirkende: Hiba Ghafry, Alex Klaasen, Johnny Kraaijkamp, Loes Luca
Original titel: Knor
Holland, 2022
DCP, 70 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle