Anime-filmgenren er kendetegnet ved blå himmel, klare farver, vilde flyveture og fantasifulde luftfartøjer. Glæd dig til en unik filmoplevelse under åben himmel i vores open air-biograf, Himmelbio.
Himmelbio ligger på taget af Cinemateket, og her kan du nyde filmen med udsigt til København lige under dig og himlen over dig.
Klæd dig efter vejret for den bedste oplevelse. God fornøjelse!
Instruktør: Hayao Miyazaki
"En tegnefilm, der er helt nede på jorden og helt nede i tempo - og alligevel helt oppe at ringe i fantasiernes ypperste skyhimmel," skrev Kim Skotte i Politiken - og gav filmen seks hjerter i sin anmeldelse.
For at komme tættere på hospitalet, hvor deres mor er indlagt, flytter Mei og Satsuki sammen med deres far ind i et gammelt hus på landet. Et spøgelseshus, påstår nabodrengen. De falder dog hurtigt til og bliver venner med bedstemoren fra nabolaget. En dag falder Mei gennem et hul i skoven og møder den venlige skovvogter og mesterflyver Totoro.
En bundcharmerende japansk klassiker om naturen, livet, familien og barndommen. Glæd dig til at møde de sjove støvalfer, den flyvende kat Busmissen og ikke mindst totoro'er i alle størrelser.
Anbefales fra 6 år (med dansk tale).
Medvirkende: Lily Weiding, Jens Jacob Tychsen, Andreas Kristian Gjede, Frida Marie Reynberg, Sofie Gråbøl (danske stemmer)
Original titel: Tonari no Totoro
Japan, 1988
Digital DCP, 86 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Lørdag 16. august
14:30
'Min nabo Totoro' / Himmelbio