Filmen vises som del af Cinematekets Filmklub for de 7-10-årige, men alle kan være med. Det er ikke et krav, at man ligger i aldersgruppen – det er blot anbefalinger. Vil man have forældre, bedsteforældre eller andre med, må de også gerne købe sæsonkort (35 kr., per film) eller en løssalgsbillet (50 kr.).
Der er lounge i Cinematekets Asta Bar med gratis saftevand, billig slik og hyggelige aktiviteter en halv time før filmstart. Uanset alder, så tager filmklubbens team varmt imod.
I salen møder du filmfolk, der fortæller om filmens magi. Der er ca. 15 minutters introduktion hver gang, nogle gange åbner vi også for spørgsmål og diskussion – og bagefter er DU med til at uddele stjerner til filmen.
Praktisk: Filmklubben ruller på udvalgte søndage hhv. kl. 11.30 (for de 7-10-årige) og kl. 12.30 (for de 11-15-årige). Læs mere på dfi.dk/filmklub.
Instruktør: Jared Hess
I Jared Hess’ filmatisering af det verdensomspændende Minecraft-spil træder vi ind i et filmunivers skabt af firkanter og kreativ frihed, hvor Jack Black som Steve og Jason Momoa som den erfarne gamer Garrett skaber delvist uventet kemi midt i kasseverdenernes fjender og portaler.
Hvordan gør man noget, der i sin natur er open-ended og skabt i fri leg, til en lineær fortælling uden at miste det oprindelige univers? En dansk anmeldelse kaldte filmen “fejende flot, virkelig sjov, totalt spændende” og bemærkede, at den formidler spillets “essens” på en måde, hvor selv ikke-spillere kan følge med. Vises med dansk tale og anbefales fra 7 år.
Medvirkende: Jason Momoa, Jack Black, Sebastian Hansen
Original titel: A Minecraft Movie
USA, 2025
DCP, 101 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Søndag 12. april
11:30
Minecraft / Cinematekets Filmklub 7-10 år