Gør dig klar til knallerter, krebsegilde og kærlighed, når Mørkekammerater tager forskud på sommerens romancer. Vi viser den svenske mesterinstruktør Roy Anderssons debutfilm ‘En kærlighedshistorie’ (1970), hvor de helt store følelser er på spil, når kærligheden spirer mellem teenagerne Pär og Annika hen over sommeren i slut-60’ernes Stockholm.
Instruktør: Roy Andersson
Roy Anderssons gribende spillefilmsdebut følger et ungt pars forelskelse i slut-60'ernes generelt desillusionerede Sverige. Filmens anatomi udgøres af små impressionistiske øjebliksberetninger, der vipper mellem rørende realisme og absurditet – det gælder bl.a. et krebsegilde noget ud over det sædvanlige. Selvom filmen er en kærlighedshistorie, viser Roy Andersson allerede her evnen til at afdække sine figurers mørkere sider.
Medvirkende: Ann-Sofie Kylin, Rolf Sohlman, Anita Lindblom
Original titel: En kärlekshistoria
Sverige, 1970
DCP, 114 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år