I april 2024 fylder klassikeren ”Shrek 2” rundt for anden gang. Hvor tiden dog flyver. For Mørkekammerater føles det ikke som længe siden, at vi sidst mødtes med Prins Charming, Doris, Pinnochio, Honningkagemanden og selvfølgelig Shrek, Fiona og Æsel. Filmen vises i den originale engelske version.
Vi mener, at dette jubilæum skal fejres i stor stil! Derfor har vi linet op til en aften i Cinemateket i den løgnagtige trolds navn - for alle os, der deler glædelige minder om filmen. Vil du synge med på ‘I Need a Hero?’ Eller måske ‘Ch-Ch-Changes’? Så kan du simpelthen ikke misse denne aften i kongeriget Far Far Away. Filmen vises i den hyggeligste sal, i den mest stemningsfulde bar i kælderen i den bedste biograf i Gothersgade. Vi ruller den røde løber ud og holder baren åben inden filmen. Ses vi?
Instruktør: Andrew Adamson, Kelly Asbury, Conrad Vernon
Shrek og Fiona er netop hjemvendt fra deres bryllupsrejse, da de inviteres på besøg hos Fionas forældre i kongeriget Langt, Langt Borte. Trods modvillighed fra Shrek, som ikke tror, at Kong Harald og Dronning Lillian vil være begejstrede for at se Fiona, tager de afsted.
Det unge ægteskab bliver sat på prøve, da især Harald ikke kan vænne sig til tanken om en troldedatter. Hvilket han ønsker at handle på. Før Shrek ved af det, er han jagtet af både en bestøvlet lejemorderkat, Caspar Phillipsons Prins Charming og hans mor, den (ikke så) Gode Fe. ‘Shrek 2’ er en animationsfilm om identitet og at turde være den, man er. Og at indse, at ægte kærlighed er at holde fast i sin partner, trods fejl og mangler.
Medvirkende: Mike Myers, Eddie Murphy, Cameron Diaz, Julie Andrews (stemmer)
USA, Canada, 2004
DCP, 93 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år