Velkommen til trettende runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch gennemgår et centralt album fra den rytmiske musiks kanon og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse i en timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lad toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.

Brian Wilson, The Beach Boys’ navnkundige sangskriver, fylder 80 år den 20. juni, hvorfor gruppens magnum opus ’SMiLE’ naturligvis er lyttebiografens tilbud i juni. Kom tæt på mesterværket dagen før Wilsons runde dag. Lynggaard og Queitsch introducerer albummet således:

”Da sangen ’Good Vibrations’ med The Beach Boys i december 1966 nåede hitlisternes førsteplads i USA, virkede gruppen urørlig. Ikke nok med at den havde overlevet the British Invasion, anført af The Beatles – gruppens komponist, Brian Wilson, var på niveau med Lennon-McCartney, og The Beach Boys matchede både musikalsk og kommercielt Beatles. På nogle områder var Wilson mere avanceret, hvad han samme år beviste med mesterværket ’Pet Sounds’. Beatles svarede igen med ’Revolver’, og ’Good Vibrations’ var det første skridt mod Wilsons magnus opus, ’Smile’, der skulle komme i foråret 1967.

Men filmen knækkede for den mentalt skrøbelige Wilson, og han færdiggjorde ikke projektet, der udsendtes i en charmerende, men amputeret form som ’Smiley Smile’ i september 1967. De efterfølgende årtier voksede myten om ’Smile’, indtil Wilson i 2004 præsenterede en nyindspillet version af værket. Men først i 2011 udsendtes det som ’SMiLE’ (aka ’The Smile Sessions’) med de oprindelige The Beach Boys’ vokaler og ditto musik. Det stod da klart, at var pladen blevet udsendt som planlagt, ville den have ændret rockens retning, for den unikke musik derpå lyder ikke som noget andet, hverken dengang eller nu.”

Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs.”

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

The Beach Boys - SMiLE

Instruktør: Brian Wilson

Da sangen ’Good Vibrations’ med The Beach Boys i december 1966 nåede hitlisternes førsteplads i USA, virkede gruppen urørlig. Ikke nok med at den havde overlevet the British Invasion, anført af The Beatles – gruppens komponist, Brian Wilson, var på niveau med Lennon-McCartney, og The Beach Boys matchede både musikalsk og kommercielt Beatles. På nogle områder var Wilson mere avanceret, hvad han samme år beviste med mesterværket ’Pet Sounds’. Beatles svarede igen med ’Revolver’, og ’Good Vibrations’ var det første skridt mod Wilsons magnus opus, ’Smile’, der skulle komme i foråret 1967.

Men filmen knækkede for den mentalt skrøbelige Wilson, og han færdiggjorde ikke projektet, der udsendtes i en charmerende, men amputeret form som ’Smiley Smile’ i september 1967. De efterfølgende årtier voksede myten om ’Smile’, indtil Wilson i 2004 præsenterede en nyindspillet version af værket. Men først i 2011 udsendtes det som ’SMiLE’ (aka ’The Smile Sessions’) med de oprindelige The Beach Boys’ vokaler og ditto musik. Det stod da klart, at var pladen blevet udsendt som planlagt, ville den have ændret rockens retning, for den unikke musik derpå lyder ikke som noget andet, hverken dengang eller nu.



USA, 1967
Kendes ikke, 48 min.
Engelsk sang
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Events juni-juli

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle