Mere end et år inde i COVID-19-pandemien bliver vi ved med at spørge os selv: hvordan endte vi her? Global Health Film Days åbningsfilm, 'Unseen Enemy’ fra 2017, giver forud for sin tid flere bud. Befolkningsvækst, urbanisering, skovrydning, klimaændringer og stigende rejseaktivitet har dramatisk øget risikoen for, at velkendte sygdomme spredes og muteres, og at nye opstår. Pladsen og afstandene er blevet mindre og vi er kommet i tættere kontakt med andre arter, med øget risiko for, at vira hopper fra dyr til mennesker og derefter spreder sig yderligere. Sygdomme, der engang var lokale udbrud, er nu blevet epidemier på globalt plan. Filmen, der viser hvordan vi hidtil har håndteret udbrud med ebola, influenza og zika, tydeliggør, hvor uforberedte vi var på en større pandemi.
Under tre år efter ‘Unseen Enemy’s premiere blev COVID-19-udbruddet erklæret en pandemi. Filmen advarede os om, hvad der ville ske, hvis vi ignorerede advarslerne. Til denne paneldebat vil vi se tilbage på tiden inden COVID-19 og spørge os selv: Kunne vi have gjort noget for at forhindre det?
Vi vil også se på vores nuværende situation og spørge: hvordan håndterer vi vores nye pandemiske virkelighed med alle dens sammenflettede globale dagsordener og interessenter? Og til sidst ønsker vi at kigge fremad: hvad kan vi lære nu, som forbereder os på den næste pandemi?
Paneldebatten varer 45 minutter og foregår på engelsk.
Instruktør: Janet Tobias
'Unseen Enemy’ fra 2017, giver forud for sin tid flere bud. Befolkningsvækst, urbanisering, skovrydning, klimaændringer og stigende rejseaktivitet har dramatisk øget risikoen for, at velkendte sygdomme spredes og muteres, og at nye opstår. Pladsen og afstandene er blevet mindre og vi er kommet i tættere kontakt med andre arter, med øget risiko for, at vira hopper fra dyr til mennesker og derefter spreder sig yderligere. Sygdomme, der engang var lokale udbrud, er nu blevet epidemier på globalt plan. Filmen, der viser hvordan vi hidtil har håndteret udbrud med ebola, influenza og zika, tydeliggør, hvor uforberedte vi var på en større pandemi.
USA, 2016
DCP, 98 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år