Reception i Asta Bar inden filmen den 7. november med start kl. 18.30. Kort intro inden filmen samt Q&A med instruktøren efter filmen, begge dele på engelsk.
Instruktør: László Csáki
’Pelikan Blue’ har med sin kreative blanding af animation og realfilm været en stor publikumssucces på internationale festivaler. En autentisk historie om tre ungarske venner, der lige efter Murens fald fandt en metode til at forfalske internationale togbilletter ved at afblege og slette teksten, der var skrevet på karbonpapiret Pelikan Blue. Hermed kunne de udstede ’nye’ billetter til rejsehungrende venner og bekendte. Filmen er baseret på autentiske interviews – optaget i 2010 – med de involverede. ’Pelikan Blue’ spiller på flere genrer – herunder horror – efter at den meget mistænksomme togkontrollør – med øgenavnet ’Klovnen’ – er ved at finde ud af, hvad der foregår.
Medvirkende: stemmer: Nóra Trokán, Renátó Olasz, Szabolcs Thuróczy
Original titel: Kék Pelikan
Ungarn, 2023
DCP, 79 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år