Der er onde børn overalt på lærredet i denne måneds Psych-Out!, som serverer to glemte perler fra genrefilmens glansfulde tiår 1970-80. På strimmel, naturligvis!
I ’Child's Play’ ankommer den unge gymnastiklærer Paul Reis (Beau Bridges) til den katolske kostskole for drenge, som han selv gik på ti år tidligere. Den strenge og frygtede latinlærer Jerome Malley (James Mason) underviser stadig på skolen – men det er blandt eleverne og deres blodige, sataniske ritualer at Reis for alvor træder ind i mørket. James Masons portræt af Malley hører til blandt hans mindre kendte pragtpræstationer. Der er både bundløs selvmedlidenhed, ukontrolleret udadrettet temperament og uforløst længsel i den sagesløst forsømte og fordømte latinlærer. Michael Smalls underlægningsmusik benytter sig af obskur instrumentering, kor og dybe, hviskende mandsstemmer. Ren avantgarde!
I aftenens anden film ’The Children’ er en busfuld møgunger forsvundet i sovebyen Ravensback, New England i det nordøstlige hjørne af USA. Sherif Billy Hart er på sagen og kommer efter ihærdig indsats på sporet af de bortkomne børn – som imidlertid er transformeret til blodhungrende zombies efter at have været i kontakt med en gusten-gul radioaktiv gas. Med deres mikrobølgeudsendende sorte negle rister de alle omkring sig. Hvordan får de voksne sat en stopper for mareridtet inden hele byen er udslettet? Klassisk, forfriskende low-budget, B-horror fra før verden gik af lave.
Pust ud og skyl igennem i pausen, hvor baren traditionen tro er åben med kolde øl og syrede tunes på rejsegrammofonen.
Tobias Lynge Herler og Morten Tang / Cinemateket
Instruktør: Sidney Lumet
I ’Child's Play’ ankommer den unge gymnastiklærer Paul Reis (Beau Bridges) til den katolske kostskole for drenge, som han selv gik på ti år tidligere. Den strenge og frygtede latinlærer Jerome Malley (James Mason) underviser stadig på skolen – men det er blandt eleverne og deres blodige, sataniske ritualer at reis for alvor træder ind i mørket. James Masons portræt af Malley hører til blandt hans mindre kendte pragtpræstationer. Der er både bundløs selvmedlidenhed, ukontrolleret udadrettet temperament og uforløst længsel i den sagesløst forsømte og fordømte latinlærer. Michael Smalls underlægningsmusik benytter sig af obskur instrumentering, kor og dybe, hviskende mandsstemmer. Ren avantgarde!
Medvirkende: James Mason, Robert Preston, Beau Bridges, Ron Weyand
USA, 1972
16mm, 100 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Max Kalmanowicz
En busfuld møgunger er forsvundet i sovebyen Ravensback, New England i det nordøstlige hjørne af USA. Sherif Billy Hart er på sagen og kommer efter ihærdig indsats på sporet af de forsvundne børn – som imidlertid er transformeret til blodhungrende zombies efter at have været i kontakt med en gusten-gul radioaktiv gas. Med deres mikrobølgeudsendende sorte negle rister de alle omkring sig. Hvordan kan de voksne få sat en stopper for mareridtet inden hele byen er udslettet? Klassisk, forfriskende low-budget, B-horror anno 1980!
Medvirkende: Martin Shakar, Gil Rogers, Gale Garnett, Shannon Bolin
USA, 1980
Blu-Ray, 93 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år