Få hele historien om stop-motion-troldmanden, special effects-pioneren og Oscar-vinderen Ray Harryhausen (1920-2013), når Casper Christensen (Filmnørdens Hjørne, What2Watch m.m.) introducerer ‘Jason og det gyldne skind’ den 12. august. Introduktionen varer ca. 45 min. og foregår på dansk. Senere på eftermiddagen er der endvidere mulighed for at se Harryhausen-filmen ‘Sinbads syvende rejse’.
Instruktør: Don Chaffey
Følg sagnhelten Jason fra den græske mytologi og hans argonauter, når de jagter Det Gyldne Skind, hvis magiske kraft måske kan hjælpe Jason til at tilbageerobre sin fars tabte kongerige. Bronzemanden Talos og den syvhovede Hydra er ret skræmmende, men filmen er måske bedst kendt for Jasons fægtekamp med syv skeletter – endnu en mesterligt koreograferet scene fra Ray Harryhausens hånd. Anbefales fra 13 år.
Medvirkende: Nancy Kovack, Todd Armstrong, Gary Raymond, Honor Blackman, Douglas Wilmer
Original titel: Jason and the Argonauts
Storbritannien, USA, 1963
DCP, 104 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 11 år