Hør en af det 21. århundredes mest indflydelsesrige arkitekturteoretikere, Juhani Pallasmaa, introducere ’Skjulte øjne’. En del af det filmprogram, Pallasmaa har tilrettelagt for festivalen. Introduktionen varer 15 min.
Instruktør: Alfred Hitchcock
Settet til ’Skjulte øjne’ var det hidtil største set nogensinde bygget i Paramount studiet. Et helt boligkvarter, 31 lejligheder, heraf 12 fuldt møbleret, og over 70 vinduer og døre. Hitchcock følte efter sigende, at det gjorde det muligt at skabe en særskilt filmisk film, hvor den immobile fotograf LB Jeffries (James Stewart) og hans kæreste Lisa (Grace Kelly) efterforsker et muligt mord i naboejendommen. Få film viser så tydeligt koblingen mellem arkitektur og film, ikke blot fordi settet var en arkitektonisk bedrift i sig selv, men også fordi filmen i så høj grad handler om by-voyeurismen, hvor man i hvert eneste synligt vindue kan lure på sine naboers liv som i en film.
Medvirkende: Grace Kelly, James Stewart, Thelma Ritter, Raymond Burr
Original titel: Rear Window
USA, 1954
DCP, 112 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år