Songs of Repression – m. debat / optakt til Don’t Fear the Weird

Mød instruktørparret bag sidste års store CPH:DOX- og anmelderhit, Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga, til en samtale om, hvordan man i byen forholder sig til fælles traumer af voldsom kaliber.

Samtalen varer ca. 40 minutter og foregår på engelsk.

Undertrykkelsens sang

Instruktør: Estephan Wagner, Marianne Hougen-Moraga

For foden af Andes-bjergene i Chile ligger Villa Baviera, en lille tysk koloni og et idyllisk turistmål, der dækker over en grim forhistorie med systematiske overgreb, medicinske eksperimenter, slavelignende arbejdsforhold og massegrave. Nogle var ofre, nogle var overgrebsmænd, og nogle var begge dele. De fleste bor der stadig, og en skræmmende blanding af religiøs fanatisme og ekstrem konservatisme dominerer fortsat. Hvordan Villa Bavieras beboere forholder sig til deres fælles fortid, er dog et spørgsmål med vidt forskellige svar i en mørk film om overgreb og gruppepsykologi, optaget over fem måneder med uhindret adgang til fællesskabet i den tyske koloni.



Original titel: Songs of Repression
Danmark, 2020
DCP, 90 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Don't Fear the Weird 2021