Anders Refns herregårdsdrama 'Sort Høst' med introduktion af instruktøren den 20. oktober. Introduktionen varer ca. 15 min.
Instruktør: Anders Refn
’Sort høst’ er baseret på Gustav Wieds satiriske herregårds-roman ’Fædrene æde druer’ og breder sig ud som et historisk panorama i flot Cinemascope-format. Ole Ernst spiller den promiskuøse, autoritære godsejer, der forpester livet for både sin kone, sine døtre og de ansatte. Sofie Gråbøl fik både en Bodil og en Robert for sin præstation som den yngste datter, der forsøger at sætte sig op mod faderen. Filmen er tydeligvis inspireret af Luchino Viscontis 'Leoparden' (1963), men universet er mere barskt og barokt end hos Visconti. ’Slægten’ var en dyr film efter datidens forhold, og det kan ses. Der er kælet for såvel detaljer som det store billedperspektiv.
Medvirkende: Ole Ernst, Sofie Gråbøl, Marika Lagercrantz, Philip Zandén
Original titel: Sort høst
Danmark, Sverige, 1993
35mm, 120 min.
Dansk tale / engelske undertekster
Tilladt for børn over 11 år