Forfatter og kulturformidler Dennis Jacob Rosenfeld introducerer filmen den 4. marts med særligt fokus på spoofs, meta-film og Mel Brooks. Introduktionen foregår på dansk og varer ca. 30 min.
Instruktør: Mel Brooks
Efter at havde paroderet western- og gysergenren i ’Sheriffen skyder på det hele’ og ’Frankenstein junior’ var turen kommet til rumfilmene for Mel Brooks. Mød bl.a. en skurk med en alt for stor hjelm og et endnu større rumskib, to umage helte i et flyvende mobile home og en meget forfængelig galaktisk prinsesse. ’Spaceballs’ er som spoof både nådesløs, kongenial og dybt veloplagt. Men tilmed også en flot rumfilm, med special effects leveret af George Lucas’ firma. Anbefales fra 10 år.
Medvirkende: Mel Brooks, John Candy, Rick Moranis, Bill Pullman, Daphne Zuniga
Original titel: Spaceballs
USA, 1987
35mm, 96 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle