Efter 30 år ved magten blev Sudans præsident Al-Bashir den 11. april i år afsat ved et statskup. Men hvad er Sudan egentlig for en historisk størrelse, og hvor stabil er opdelingen mellem Sudan og Sydsudan?

Journalist Rasmus Bøgeskov Larsen tager pegepinden frem og introducerer gennem to kortfilm til både det gamle og det nye Sudan. Lær det essentielle om det turbulente lands historie - både de seneste 100 år med kolonimagt, uafhængighed og diktatur og det seneste højdramatiske seneste år hvor alt igen er vendt på hovedet.

I programmet indgår kortfilmen 'Sudan's Forgotten Films', der viser klip fra 100 års historie, og den splinternye kortfilm 'Kejer's Prison'.

Samlet varighed på arrangementet: 85 min.

Billetter: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/sudan-og-nu

Sudan's Forgotten Films

Instruktør: Suhaib Gasmalbari

En overraskende kendsgerning: Sudan har i byen Omdurman et af de største filmarkiver i Afrika med over 13.000 filmspoler – dog i meget forskellig forfatning. I ’Sudan’s Forgotten Films’ vises der fascinerende glimt fra britisk koloniherredømme, uafhængigheden i 1956, havneliv og gadestemninger.

Filmen er samtidig et portræt af to gamle knarke, Benjamin Chowkwan og Awad Eldaw, der mere eller mindre frivilligt beskytter, sorterer og præserverer det dokumentariske guld. De kender stoffet bedre end de fleste, for de har tilsammen 80 års erfaring fra det statslige filmproduktionsled. Men end ikke i dag er disse aficionados er upåvirkede af politiske vinde: På grund af delingen i Nord- og Sydsudan lever Benjamin Chowkwan uden pas i det, han kalder sit hjemland: Nordsudan.

Og mens instruktør Suhaib Gasmalbari følger ham, sker der noget, som gør filmen til et gravskrift over en æra.


Medvirkende: Benjamin Chowkwan Ado, Awad Eldaw

Sudan, 2017
25 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Kejer's Prison

Instruktør: Mohammed Kandofani

Dugfriskt, intenst og foruroligende kortfilmsdrama om magtspillet i Khartoum anno 2019. Vi er i et forhørslokale. Hvem er helt? Hvem er skurk? En film, der bringer sveden frem på panden lægger og op til debat.



Sudan, 2019
Kendes ikke, 13 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Arabian Nights 2019

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle