Fredag den 4. oktober kl. 16:45: Introduktion til sufisme og folketro i Nordafrika, Egypten og arabisk film v. Jakob Skovgaard-Petersen (30 kr.).

OM OPLÆGSHOLDEREN:

Jakob Skovgaard-Petersen er professor i islam og den arabiske verden på Institut for Tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet. Han har forsket i bl.a. den arabiske verden fra det 19 til 21. århundrede, moderne islam, arabiske medier og islamisk lovgivning. Han har modtaget flere priser for sin altid fremragende formidling, bl.a. den prestigiøse Rosenkjær-pris i 2011.

Talk: Introduktion til sufisme og folketro i Nordafrika, Egypten og arabisk film

Kom til et spændende foredrag med professor Jakob Skovgaard-Petersen under overskriften ’Folketro og sufisme – i Nordafrika, Egypten og i arabisk film’.

Hvad er sufisme egentlig for en størrelse, hvilke former antager den på tværs af Nordafrika, og hvorfor er den så central i bl.a. egyptisk filmhistorie? Bliv klog på dette og sikkert mere til.

Jakob Skovgaard-Petersen tager udgangspunkt i nogle af filmene på dette års Arabian Nights, bl.a. ’The Healer’ (Marokko), ’Abou Leila’ (Algeriet) og ’Dachra’ (Tunesien), der alle rummer aspekter af før-islamiske ritualer og folketro.

Foredraget foregår på dansk, varer 60 min. Og rettet mod alle nysgerrige. Ingen forudgående viden er påkrævet. Billetpris: 30 kr. Efter foredraget er der caféhygge med gratis te og kaffe i Asta Bar, inden vi kl. 18.30 viser ’Abou Leila’ og kl. 21.15 ’Dachra’.


Medvirkende: Jakob Skovgaard-Petersen

60 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Arabian Nights 2019

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle