Instruktør Hasan Söylemez, som ikke kun optog filmen, men også sluttede sig til Bachir og hans ledsagere på deres rejse, er til stede til en Q&A efter filmen og vil fortælle om sine oplevelser under deres vej gennem ørkenen.
Vi vil også dykke ned i selve migrationsruten gennem Sahara: Hvorfor har vi ikke hørt om denne rute? Hvorfor er der ingen hjælp til den berørte befolkning? Hvad kan vi gøre for at give dem en stemme? Gennem et interaktiv event får deltagerne chancen for at udforske migration gennem ørkenen.
Oplæg/debat foregår på engelsk og varer ca 30. minutter.
Instruktør: Hasan Söylemez
‘Tenere’ er den sjældent fortalte historie om migranter, der drager ud fra Agadez, Niger, og krydser ørkenen for at nå Libyen og Europa. På en lastbil, der minder om Noahs Ark, følger vi Bachir og hans medrejsende på en vild rejse, hvor mændene kæmper mod barske miljømæssige forhold, begrænset vand og svingende moral. Med betagende fotografering indfanget af den uafhængige instruktør Hasan Söylemez giver ‘Tenere’ en vigtig indsigt i den modgang, mange møder i deres søgen efter muligheder i udlandet.
Tyrkiet, 2020
DCP, 93 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år