Bossanova-thrilleren ’They Shot the Piano Player’ præsenteres i samarbejde med musikfestivalen Sonamos Latinoamerica. Efter filmen byder vi på et glas vin og livemusik med duoen Piano & Pandeiro (Matheus Borges og Christian K. Larsen), der underholder med brasilianske rytmer som samba, ijexá, baião, maxixe og choro.

PROGRAM
19.00: ’They Shot the Piano Player’
21.00: Livemusik med Piano & Pandeiro

(Den Internationale musikfestival Sonamos Latinoamerica finder sted i dagene 25.-28. september i kulturhuset Union, Nørre Allé 7, København. Læs mere på ckultura.org).

They Shot the Piano Player

Instruktør: Javier Mariscal, Fernando Trueba

Oplev bossanovaens storhedstid i flotte animationer og et smittende jazzsoundtrack (med Joao Gilberto, Caetano Veloso m.fl.) i en dokumentarisk detektivhistorie, der bygger på gåden om den brasilianske jazzpianist Tenório Jr.

Tenório Jr. forsvandt på mystisk vis under en turné i Buenos Aires i 1976, året for militærkuppet i Argentina. Jeff Goldblum lægger stemme til journalisten, der egentlig er på researchtur for at samle materiale til en bog om bossanova, men som opgiver ideen og i stedet uimodståeligt kaster sig ind i sagen om den forsvundne pianist – og dykker ned i en dyster latinamerikansk periode, hvor militærregimer i mange lande tog magten med støtte fra CIA.


Medvirkende: Jeff Goldblum, Tony Ramos, Abel Ayala, Roberta Wallach, Ângela Rabello

Original titel: Dispararon al pianista
Spanien, Frankrig, Holland, Portugal, Peru, Storbritannien, 2023
DCP, 104 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Musikfilm Festivalen 2025

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle