A Thousand Girls Like Me - med debat

I forbindelse med visningen byder vi på debat om kvindernes retssikkerhed i Afghanistan og om, hvad vi som vestlige borgere, organisationer og kulturinstitutioner kan gøre for at fremme kvindekampen i Afghanistan. Mød bl.a.:

KHATERAH PARWANI, der kom til Danmark i 1986 som kvoteflygtning fra Afghanistan. Hun er opvokset i Urbanplanen på Amager og er en aktiv og central stemme i den offentlige debat. Khaterah Parwani er kendt for sin praktiske erfaring på integrations- og ligestillingsområdet. Hun har skrevet utallige indlæg om kvinderettigheder, privilegieblindhed, identitetsdannelse, kulturel fleksibilitet og radikalisering og er leder af Exitcirklen, Danmarks første samtalegrupper for piger og kvinder, der er udsat for psykisk vold, social kontrol og religiøs social kontrol.

MURSAL KHOSRAWI, der er født i Afghanistan i 1992 og kom til Danmark med sin familie i starten af 00'erne. I dag er Mursal Khosrawi aktiv debattør med mange klummer for Politiken og Information og optrædener i DR’s “Debatten”. Hun studerer Statskundskab ved Københavns Universitet. Mursal Khosrawi var i 2013 opstillet til kommunalvalget for Radikale Venstre i Køge. Hun er ikke længere medlem af noget parti. Hun blogger blandt andet om udsatte borgere og integration.

Samlet varighed inkl. film: Ca. 136 min. Debatten foregår på dansk.

A Thousand Girls Like Me

Instruktør: Sahra Mani

Sundance-succes om en ung, afghansk kvinde, der for fire år siden brød en hel hær af tabuer ved at stå frem på nationalt tv og anklage sin far for at have misbrugt hende seksuelt og gjort hende gravid to gange. 23-årige Khaterah er dog ikke blot oppe mod et system, hvor manden altid – altid! – har ret. Hun risikerer selv at blive fængslet for sine anklager mod faren.

Det kræver sin kvinde at stille sig op og trodse patriarkatet med en personlig #metoo-kampagne i et land som Afghanistan. Men Khaterah har både modet og viljen til at satse alt for at få sin far straffet og måske at ændre mentaliteten i sin kultur.



Afghanistan, Frankrig, 2018
DCP, 76 min.
Engelske undertekster

Køb billetter

Tirsdag 20. august
21:00

Billetter

A Thousand Girls Like Me - med debat

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>