1. verdenskrig, forfatterkollegaen C.S. Lewis og det engelske sprogs historie var grundlæggende for
J.R.R. Tolkiens skønlitterære forfatterskab. I anledning af premieren på ’Tolkien’ dedikerer vi en tema-aften til Tolkiens inspirationskilder. Jakob Levinsen (forfatter til bl.a. ’Helte og hobbitter – Tolkien og hans verden’) vil indlede hver af aftenens to film med et foredrag af ca. en times varighed.

Først dokumentaren ’JRR Tolkien – Designer of Worlds’ med oplæg om Tolkien og sprogvidenskab. Dernæst spillefilmen ’Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet’ (2005) med oplæg om dels Tolkiens oplevelser under 1. verdenskrig, dels C.S. Lewis medvirken til at få Tolkien i gang som forfatter.

I pausen mellem filmene (kl. 19-20) er der mulighed for at gå ombord i en Hobbit-middag i Restaurant Sult. Middagen skal bestilles separat fra biografbilletterne på restaurantsult.dk inden 25. august.

Menu: Varm suppe, kold steg, kaninragout med urter, solbærtærte, friskbagt brød, skiver af smør og en halv, moden ost. Postevand er inkluderet i måltidet.

Middagen kræver forudbestilling senest den 25. august, koster 145 kr. og betales direkte i Restaurant SULT på aftenen. Gør sådan her:

1) Book bord via www.restaurantsult.dk (herunder profil hos www.dinnerbooking.dk - det er gratis).
2) Bestil tid kl. 19.00
3) Husk at skrive "Tolkien" i kommentarfeltet.

Tilbuddet gælder så længe lager og pladser haves.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket

Narnia - løven, heksen og garderobeskabet

Instruktør: Andrew Adamson

'Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet' handler om fire søskende, Lucy, Edmund, Susan og Peter, der via et magisk klædeskab ankommer til eventyrlandet Narnia. Narnia var engang et charmerende sted med talende dyr, dværge, skovguder, kentaurer og kæmper. Men den onde, hvide heks, Jadis, har kastet en forbandelse over landet og indhyllet det i evig vinter. Med hjælp fra den ædle og gådefulde hersker, løven Aslan, tager børnene kampen op mod Jadis og hendes iskolde greb om Narnia. Filmatisering af C.S. Lewis berømte roman.


Medvirkende: Tilda Swinton, Georgie Henley, William Moseley, Skandar Keynes, Anna Popplewell, Jim Broadbent, James McAvoy

Original titel: The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe
USA, 2005
DCP, 140 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 11 år

Datoer

Film i serien – Events

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle