Mød Sally, der lægger stemme til Valentina til en samtale om kromosom 21.
Kom til premiere på den glade og flot animerede musical 'Valentina vil det hele' om 7-årige Valentina, der vil være artist og gå på line højt under cirkusteltet. Efter filmen kan I møde 10-årige Sally, som lægger stemme til den unge hovedkarakter og hendes familie. Filmens hovedperson Valentina har Downs Syndrom og det har Sally også. Hvad betyder det at have det ekstra kromosom 21? Og hvordan er det egentlig, man dubber en film?
Eventet varer ca. 20 min. og foregår på dansk.
Instruktør: Chelo Loureiro
En glad og flot animeret musical om 7-årige Valentina, der drømmer om at blive cirkusartist. Hun gør alting sammen med sin farmor, som er den sjoveste og sejeste af alle farmødre. Men en dag er farmor pludselig væk, og Valentina må selv finde sin vej. Hvad var det farmor sagde om, at man kan blive lige, hvad man vil, hvis bare man gør sig umage? At det ikke kun er sommerfuglelarver, der kan forvandle sig. Små syvårige piger med Downs syndrom kan også gennemgå en forvandling!
Spanien, Portugal, 2021
DCP, 65 min.
Dansk tale
Tilladt for alle