Instruktør: Petteri Saario
Emika har aldrig prøvet at sove i telt i minus 15 grader og filmen beskriver 13 årige Emika og hendes fætter Antti´ som har besluttet sig for at overnatte på en frossen sø i Finland. Filmen beskriver de to venners oplevelser med landskaber, dyr og natur over et døgn på isen.
Emika og Antti borer bl.a hul i isen og fisker, og der er både spætter, ørne, ugler, los, snemænd og stilhed på den store ismasse. Emika og Antti er også så heldige at opleve nordlys fra deres lille lejr. Petteri Saarios smukke natur dokumentarfilm giver et spændende indblik i livet i en finsk sø om vinteren. Filmen beskriver en god naturoplevelse og viser vinteren i et snedækket landskab i den nordligste del af Skandinavien.
Aldersanbefaling: Alle
Original titel: Vedenneito
Finland, 2019
DCP, 15 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Cesar Díaz Meléndez
Instruktøren Cesar Díaz Meléndez leger sig igennem landskaber med glubske sten, vandrende træer, stejle bjergtoppe og skiftende lys med sin lille salamander-agtige hovedperson, i denne spanske claymation-film uden ord. Den er imponerende animeret.
Det er en film om naturen og biodiversitet, på en anden måde, i et landskab, som kombinerer Spaniens tørre jord med fantasivæsener og planter. Man får selv lyst til at lave film af at se denne velproducerede smukke film. Filmens titel “Muedra” henviser til den by fra 1920, som ligger på bunden af søen, og som filmens hovedkarakter kommer op af. Når der er tørke i området, som ligger nord for Madrid, kan man se byens klokketårn stikke op af søen.
Aldersanbefaling: Alle
Spanien, 2019
DCP, 9 min.
Uden dialog
Tilladt for alle