Deres lykke er tilsyneladende gjort, da Santi bestiller et weekendophold i et Airbnb på landet til ham og kæresten. Deres tiltrængte get-away udvikler sig dog til en vanvittig weekend, de aldrig glemmer!
Der er kort introduktion til filmen (på engelsk) og argentinsk reception med vin i Asta Bar inden visningen – det sker fra kl. 20.45.
Tak til Argentinas Ambassade for samarbejdet.
Instruktør: Nano Garay Santaló
‘Weekend’ er en absurd, plat og uventet film, der ikke umiddelbart kan sættes i bås, men forestil dig en solrig, argentinsk feriebolig, tilsæt en afsindig og upassende læge, et aparte par enæggede tvillinger og to dysfunktionelle parforhold, så har du måske en idé om, hvad der er i vente i Nano Garay Santalós helt unikke comedy-horror.
Den konfliktsky Santi og hans kæreste, den konfrontatoriske Agos, er trætte af dagligdagens trummerum, hvor Covid-19 pandemien har fastlåst dem i deres lille etværelses lejlighed i en rutine af zoom møder, takeaway og mundhuggeri.
Deres lykke er tilsyneladende gjort, da Santi bestiller et weekendophold i et Airbnb på landet. Værtsparret er dog langt fra hvad de havde regnet med, og deres tiltrængte get-away udvikler sig til en vanvittig weekend, de med sikkerhed aldrig glemmer!
Medvirkende: Leonardo Sbaraglia, Malena Pichot, Julián Lucero
Original titel: Finde
Argentina, 2022
DCP, 86 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år