Den ungarske mesterinstruktør Béla Tarr kommer til Den Danske Filmskole under et 14-dage langt residency i begyndelsen af februar. Her vil han først og fremmest undervise Filmskolens studerende, men Cinemateket har også æren af to besøg af instruktøren.

Den 12. febr. introducerer han en af sine mest elskede film 'Werckmeister Harmonies'. Filmen er baseret på romanen 'Modstandens melankoli' af den ungarske forfatter og nobelprisvinder László Krasznahorkai. Bog samt film fortæller om en lille, søvnig ungarsk landsby, der hjemsøges af et mystisk cirkus og en kæmpestor hval, hvilket fører til social uro og vold.

Introduktionen vil foregå på engelsk, og den varer ca. 20 min.

Werckmeister Harmonies

Instruktør: Béla Tarr

Hvis man kun kan nå at se én film af ungareren Béla Tarr og gerne vil få en fornemmelse af hans personlige stil og hans menneskesyn, så er ’Werckmeister Harmonies’ et godt valg. Vi finder her de lange kameraindstillinger, de overraskende visuelle løsninger og menneskets ufattelige dårskab.

En lille by får besøg af et omrejsende freakshow med to attraktioner – en udstoppet hval og en lille prins. Rygtet om, at prinsen har overnaturlige evner og vil komme med et ’budskab’ spreder sig som en løbeild i byen: Er det et varsel om verdens undergang, eller vil han udfri dem af den håbløshed, som ligger som en tung dyne over stedet? Nogle ser muligheder i den frygt og uro, der piskes op, mens andre går i dækning. Den fortættede, aggressive stemning må finde sin forløsning.


Medvirkende: Lars Rudolph, Peter Fitz, Hanna Schygullas, János Derszi

Original titel: Werckmeistér harmóniák
Ungarn, Italien, Tyskland, Frankrig, 2000
DCP 4K, 145 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Køb billetter

Torsdag 12. februar
20:00

Billetter

Werckmeister Harmonies m. besøg af Béla Tarr

Film i serien – Béla Tarr

01. feb

Sátántangó m. spisning (gullash i Restaurant SULT)

05. feb

Family Nest m. besøg af Béla Tarr

15. mar

Almanac of Fall

19. feb

The Prefab People

12. feb

Werckmeister Harmonies m. besøg af Béla Tarr

29. mar

The Outsider

22. feb

Family Nest

26. feb

Hesten fra Torino m. filosofisk talk

28. feb

Sátántangó m. pause

31. mar

The Man from London

03. mar

Damnation m. intro om nobelprisvinderen László Krasznahorkai

27. mar

Hesten fra Torino

28. mar

Damnation

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle