Baltic Frames

Nye film fra Estland, Letland og Litauen

26. apr - 12. maj

Opdag en verden af baltisk filmkunst, når vi i april og maj præsenterer ti originale og spritnye film fra Estland, Litauen og Estland til Cinematekets nye festival, Baltic Frames.

For 100 år siden, i 1918, kunne Estland, Letland og Litauen for første gang erklære sig selvstændige, men fra slutningen af 2. verdenskrig og til 1991 var de baltiske lande som bekendt en del af Sovjetunionen.

I det politiske klima i dagens Europa er det tydeligt, hvordan nogle historiske begivenheder let bliver glemt eller bagatelliseret, men baltiske filminstruktører bliver ved med at berette om f.eks. de deportationer af landenes befolkninger, der skete på Stalins ordre. Om denne traumatiske periode handler den gribende lettiske film ’The Cronicles of Melanie’ (2016), som indgår i programmet.

En række af de nye spillefilm fra de baltiske lande beskæftiger sig med landenes overgang til kapitalistisk markedsøkonomi og er præget af satire og kulsort humor. Det gælder også den litauiske komedie ’Miracle’, der åbner festivalen den 26. april. Filmen handler om en lille, mudret post-kommunistisk landsby, hvis skrantende kollektivfarm bliver opkøbt af en amerikansk rigmand.

Baltic Frames sætter især fokus på de baltiske landes unikke dokumentarfilmtradition, der har skabt et utal af rørende poetiske film ud fra devisen ”show it, don’t tell it” – som den legendariske lettiske instruktør Herz Frank har udtrykt det. Franks kortfilmklassiker ’10 Minutes Older’ (1978) indgår i festivalens program.

Baltic Frames er arrangeret i samarbejde med Dansk Kulturinstitut i Estland, Letland og Litauen og de baltiske ambassader i København. De fleste af filmene bliver også vist i Aarhus-biografen Øst for Paradis i perioden 6. -9. april.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

Køb billetter

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30