Filmserien ’Maj ’68 – 50 år efter’ stiller i to programmer skarpt på foråret, der ændrede verden og måden den italesættes på: ’Børn af Karl Marx og Coca Cola’ har primært fokus de faktiske omstændigheder beskrevet i nye såvel som ældre film, hvorimod ’DÉSORDRE – ekkoer af maj ’68 i fransk film’ i højere grad repræsenterer de formmæssige eksperimenter, tiden kastede af sig. Sidstnævnte er kurateret af filmeksperten Bertrand Grimault.
Filmserien ’MAJ ’68 – 50 år efter’ stiller i to programmer skarpt på foråret, der ændrede verden og måden den italesættes på: ’Børn af Karl Marx og Coca Cola’ har fokus de faktiske omstændigheder beskrevet i nye såvel som ældre film, hvorimod ’DÉSORDRE – ekkoer af maj ’68 i fransk film’ i højere grad repræsenterer de formmæssige eksperimenter, tiden kastede af sig. Sidstnævnte er kurateret af filmeksperten Bertrand Grimault.
BØRN AF KARL MARX OG COCA COLA
1968 var et år, hvor håb og tragedier fulgtes ad. Et år som eftertiden til stadighed har spejlet sig i, og som vedbliver med at tale til os. De omfattende gadekampe i Paris i maj 1968 startede som et ’filmoprør’. Den legendariske leder af Cinématheque Francaise, Henri Langlois, var blevet afsat af kulturminister André Malraux, og det udløste store demonstrationer med instruktører, skuespillere og aktivisten Daniel Cohn-Bendit i spidsen som det fremgår af dokumentarfilmen ’Henri Langlois – the Phantom of the Cinematheque’ (2004). Langlois modtog internationale støtteerklæringer fra blandt andre Hitchcock, Kurosawa og Fellini, og til slut måtte Malraux bøje sig, men da havde de store arbejder- og studenterdemonstrationer allerede overtaget scenen.
Som en direkte konsekvens af optøjerne i Paris blev årets Cannes-festival stoppet. Geraldine Chaplin, der dengang var gift med den spanske instruktør Carlos Saura, forsøgte at fjerne tæppet foran lærredet i festivalpalæet, og Truffaut og Godard holdt flammende taler, og til sidst blev det umuligt at vise film. Den spektakulære lukning af festivalen bliver rekonstrueret i Michel Hazanavicius’ underholdende biopic ’Redoubtable’ (2017) om Godard, der i en af sine film kaldte tidens unge for ”børn af Karl Marx og Coca Cola”.
I Bertoluccis smukke film ’The Dreamers’ tilbringer den naive amerikanske student Matthew næsten al sin tid i cinemateket i Paris og møder filmens to andre hovedpersoner i en demonstration for Henri Langlois. Bertoluccis karakterer lever i en drømmeverden, indtil en brosten ryger gennem et vindue, og tåregas og molotov coctails bryder ind i deres liv.
Filmene om begivenhederne i 1968 fortæller vigtige dele af historien om det politiske og kulturelle skred, som det skelsættende forår blev symbolet på. Oplev dem på det store lærred i hele maj måned. Men begynd allerede rejsen i april med serien ’DÉSORDRE – ekkoer af maj ’68 i fransk film’: Et miks af sjældne perler og nye film i ånden fra ’68 kurateret af filmekspert Bertrand Grimault.
DÉSORDRE – EKKOER AF MAJ ’68 I FRANSK FILM
Efter fem årtier med fejring og forsøg på enten at gøre status eller ’eliminere’ den vigtigste masseoprørsbevægelse i den vestlige verden i efterkrigstiden, forbliver maj ’68 den kollektive hukommelses opgør med den konventionelle samfundsmodel, afvisningen af traditionelle autoriteter og fornyelsen af sociale og kulturelle praksisser.
Selv om 1968 skærpede de verdensomspændende spændinger med ungdomsoprøret, de omfattende protestbevægelser og politiske statements fra kunstnere og intellektuelle, er revoltens betydningsbærende udtryk i dag stort set forsvundet i de franske medier. I filmens verden blev forandringens røde fane allerede viftet i Jean-Luc Godards ’Kineserinden’ (1967), men det er maj ’68 og det følgende årti, der for alvor former en ny generation af filmmagere og et publikum, som søger nye udfordringer – politiske såvel som æstetiske.
Således blev 1968 også katalysatoren for en kollektiv filmproduktion, hvor politisk engagerede filmskabere og -teknikere sammen forholdt sig til den omkringliggende verden. Chris Markers filmkollektiv SLON er et eksempel, Zanzibar-gruppen med bl.a. Philippe Garrel et andet og mere eksperimentelt afsøgende. Andre kollektiver, såvel i som uden for Paris, dannes også af arbejdere og landmænd, som ikke bare optager film, men opbygger alternative visningsnetværk og således bidrog til udviklingen af et aktivistisk biografformat, der deltog direkte i en række politiske kampe.
I takt med dette, og parallelt med udviklingen af en radikal undergrundsfilmscene i Frankrig, begyndte den mere kommercielle film og endda tv at eksperimentere med nye visuelle og narrative tilgange – tilskyndet af tidens frihedsdyrkende atmosfære og under indflydelse af psykedelika, kinetisk kunst og pop art.
Oplev en række af periodens sjældne og oversete værker – hvoraf mange vises for første gang i Danmark – i Cinemateket og Husets Biograf. I dagene 12.-15. april viser Husets Biograf et bredt udvalg af kort- og genrefilm og 15. april-6. maj byder Cinemateket på ni spillefilm og dokumentarer samt en række besøg, der sammen sætter de filmiske tendenser i perspektiv – og tager pulsen på ’maj-åndens’ stadig frie indflydelse.
’DÉSORDRE – ekkoer af maj ’68 i fransk film’ er kurateret af Bertrand Grimault / Association Monoquini, Bordeaux i samarbejde med Jack Stevenson / Husets Biograf, Francesca Bozzano / Cinémathèque de Toulouse og Morten Tang / Cinemateket – med støtte fra Institut Français i Paris og København samt La ville de Bordeaux.
Se også fotoudstillingen 'Midt i maj '68' af Philippe Gras på Institut Français 2. maj -5.
august. Læs mere på institutfrancais.dk.
Bertrand Grimault / Association Monoquini
Morten Tang og Jesper Andersen / Cinemateket