Børge Ring in memoriam

Mickey Mouse blev hans skæbne

2. mar - 18. apr

Se de tre tegnefilm, der gjorde animatoren Børge Ring (1921-2018) verdensberømt, og mød Ring selv i en rørende dokumentar. I forlængelse heraf vises klassikeren 'Valhalla', hvis bedste sekvenser er animeret af Børge Ring. Introduktion om arven efter Børge Ring ved animator Jeanette Nørgaard 14. april.

Han har instrueret en tegnefilm, som alle danskere har set, nemlig den reklamefilm, hvor Julemanden vender kanen og sætter efter ølvognen med julebryg. Han vandt som den første danske instruktør nogensinde en Oscar i 1985 for den korte animationsfilm ’Anna & Bella’. Hvis navnet Børge Ring (1921-2018) alligevel er relativt ukendt herhjemme, skyldes det måske, at han boede en stor del af sit liv i Holland og arbejdede som animator rundt om i verden, samt at han aldrig instruerede en spillefilm.

Efter som 10-årig at have set Mickey Mouse for første gang i barndommens biograf i Ribe vidste Børge Ring, at han ville lave tegnefilm. Tegnefilm, som dem Disneys animatorer lavede, hvor man kunne se, hvad figurerne tænkte, uden de behøvede sige noget. Rings tre bedste tegnefilm (som vi viser samlet) er således uden dialog, men fortalt i en ekspressiv stil med masser af humor, til trods for de alvorlige emner filmene behandler – overdreven forældreomsorg, søskendejalousi og narko-misbrug. ”Ideen var den, at man må kunne fortælle en historie for voksne mennesker skanderet som Tom & Jerry,” som Børge Ring har udtrykt det.

Børge Rings betydning for yngre animatorer kan ikke undervurderes, hvilket instruktør Jeanette Nørgaard (’Hund i himlen’, ’Leitmotif’, ’Zvartzul’) vil fortælle om 14. april inden visningen af dokumentaren ’Børge Ring - Filmanimator og jazzmusiker’ efterfulgt af tre Børge Ring-kortfilm.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30