Cinemateket

Serie

1980'ernes børne- og ungdomsfilm

Der er krisestemning i dansk børne- og ungdomsfilm for tiden. Der bliver ikke produceret ret mange film til målgruppen, og det unge publikum har tilsyneladende forladt biograferne og er søgt andre…
Der er krisestemning i dansk børne- og ungdomsfilm for tiden. Der bliver ikke produceret ret mange film til målgruppen, og det unge publikum har tilsyneladende forladt biograferne og er søgt andre steder hen. Kan vi lære noget af 1980’erne? Var branchen mere frygtløst filmkunstnerisk dengang, uden at tænke i publikumssegmenter og målgrupper? Var B&U-filmene i højere grad end nu skabt på samme høje klinge som samtidens store voksenfilm? Hvilke forbilleder og referencer har nutidens instruktører og manuskriptforfattere? Alt dette og meget mere sætter vi fokus på med dels en filmserie med otte af de bedste børne- og ungdomsfilm fra 80’erne, dels to panelsamtaler – en om børnefilm og en om ungdomsfilm – hvor filmkonsulenterne Kirstine Vinderskov og Søren Frellesen vil være værter for en samtale om børne-, ungdoms- og familiefilm før og nu. 1980’erne var et gyldent årti for danske film for børn og unge. Bølgen af kultur for målgruppen var startet i 60’erne, først i litteraturen (’Cykelmyggen Egon’, ’Snøvsen’, ’Lille Virgil’ og den første Silas-bog er alle fra 1967) og lidt senere med film som ’Cirkeline’ og ’Bennys badekar’ til børn og ’Mig og Charly’ og ’Vil du se min smukke navle?’ til unge, for bare at nævne et par titler. Filmtalenterne blev ofte udklækket i Danmarks Radios B&U-afdeling, der under Mogens Vemmers ledelse om nogen har formet den danske tradition for børnefiktion, der er sjov, vild, anarkistisk og direkte øjenhøjde-henvendt til børnene. Med Filmloven af 1982 blev der ansat en børnefilmkonsulent på Filminstituttet. En ansættelse, der gav genlyd internationalt. ”Verdens bedste børnefilm” er Søren Kragh-Jacobsens ’Gummi Tarzan’ fra 1981 blevet kaldt. Kendetegnende for årtiet byggede filmen på et nyere forfatterskab og benyttede sig af en blanding af hverdagsrealisme og magiske, eventyrlige elementer – plus at instruktøren havde en fortid på DR. Her var også universelle temaer som mobning og tolerance, og et drag over nakken til de selvoptagede forældre. Temaer som gik igen i andre af årtiets film, eks. Bille Augusts Bjarne Reuter-filmatiseringer, ’Busters verden’ og ’Tro, håb og kærlighed’. Vi har udvalgt otte film fra perioden, tre ungdomsfilm og fem børnefilm. Det har ikke været let, for der er mange gode, der fortjener et syn – eller et gensyn. Både for de oplevelser, filmene er i sig selv, men også som inspiration for nutiden. Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Film i serien

02. jan.

Fuglekrigen i Kanøfleskoven

02. jan.

Ballerup Boulevard

04. jan.

Hodja fra Pjort

05. jan.

Kundskabens træ

11. jan.

Busters verden

12. jan.

Ballerup Boulevard

18. jan.

Samson og Sally

25. jan.

Gummi Tarzan

26. jan.

Fuglekrigen i Kanøfleskoven

01. feb.

Tro, håb og kærlighed

08. feb.

Hodja fra Pjort

09. feb.

Busters verden

09. feb.

Kundskabens træ

11. feb.

Ballerup Boulevard

12. feb.

Samson og Sally

13. feb.

Kundskabens træ

13. feb.

Gummi Tarzan

14. feb.

Tro, håb og kærlighed

15. feb.

Fuglekrigen i Kanøfleskoven

16. feb.

Busters verden

22. feb.

Hodja fra Pjort

01. mar.

Samson og Sally

02. mar.

Ballerup Boulevard

08. mar.

‘Gummi Tarzan’ m. panelsamtale

09. mar.

Tro, håb og kærlighed

15. mar.

‘Tro, håb og kærlighed’ m. panelsamtale

16. mar.

Fuglekrigen i Kanøfleskoven