Under den 12. udgave af festivalen East by Southeast præsenterer Cinemateket 10 af de bedste helt nye fiktions- og dokumentarfilm film fra lige så mange lande i Central- og Østeuropa. Formålet med…
Under den 12. udgave af festivalen East by Southeast præsenterer Cinemateket 10 af de bedste helt nye fiktions- og dokumentarfilm film fra lige så mange lande i Central- og Østeuropa. Formålet med festivalen er ikke mindst at give et dansk publikum mulighed for at stifte bekendtskab med kulturen og den rige filmproduktion i vores europæiske ’nabolande’. Alle ti film har danmarkspremiere under festivalen, der får besøg af fem instruktører.
I de fleste central- og østeuropæiske film er karaktererne stadig vigtigere end plottet, men i forsøget på appellere til et større (hjemme)publikum, udnytter regionens filmskabere i stigende grad en række genrekonventioner, som det sker på kreativ og effektiv vis i det rumænske actiondrama ’The Father who Moves Mountains’ og i den tjekkiske thriller ’Suppressed’.
Mange instruktører i regionen udsender dog stadig meget personlige værker. Det gælder f.eks. ungarske Dimitry Ljasuk, der besøger festivalen med den inspirerende feel-good-film ’Island of Good Hope’, hvor hovedpersonen/instruktøren går i selvvalgt eksil på en lille ubeboet ø ved Tisza-søen. Et andet eksempel på en personlig tilgang er Agnieszka Zwiefkas ’Vika!’ – et bevægende portræt af den 84-årige polske dj, Wirginia Szmyt.
Den slovakiske instruktør Peter Kerekes præsenterer under festivalen sit prisvindende drama ’107 Mothers’ der følger den autentiske historie om 107 mødre i et fængsel i Odessa. Kerekes har desuden været producer på den rørende dokumentar, ’Fragile Memory’, hvori den unge instruktør, Igor Ivanko, portrætterer sin Alzheimers-ramte bedstefar, Leonid Burlaka, der i perioden 1964 til 1999 stod bag kameraet under produktionen af 30 film fra det berømte Odessa Film Studio.
East by Southeast åbner filmgrænserne den 2. november med danmarkspremiere på den forrygende litauiske komedie ’Parade’ (2022), instrueret af Titas Laucius, som selv vil introducere sin film og svare på spørgsmål fra publikum, og Litauens Ambassade byder på et glas vin i Asta Bar efter filmen.
Tak til de central- og østeuropæiske ambassader, der yder støtte til gæstebesøg og afholder receptioner i forbindelse med forestillingerne.
Mette Camilla Melgaard og Jesper Andersen, programredaktører / Cinemateket
Se mere
Film i serien
02. nov.
‘Parade’ med instruktørbesøg
03. nov.
‘Lost Country’ (NB: reception aflyst)
04. nov.
‘Vika!’ Med instruktørbesøg og reception ved Polens Ambassade
08. nov.
‘Island of Good Hope’ med instruktørbesøg og reception den 8. november
10. nov.
Suppressed
11. nov.
‘The Father Who Moves Mountains’ med reception den 11. november.
14. nov.
Parade
17. nov.
‘Fragile Memory’ med reception
17. nov.
Lost Country
18. nov.
‘107 Mothers’ med reception ved Slovakiets Ambassade.
18. nov.
Island of Good Hope
19. nov.
‘Soviet Milk’ med besøg af forfatteren og reception.
20. nov.
‘The Uncle’ med reception
24. nov.
Fragile Memory
25. nov.
Vika!
28. nov.
Soviet Milk
28. nov.
‘Suppressed’ med reception den 28. november
29. nov.
The Father Who Moves Mountains
30. nov.
The Uncle
30. nov.
107 Mothers
Tilmeld dig Cinematekets ugentlige nyhedsbrev
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.