Kvinder i kredsløb
Er du nysgerrig på rumrejser og astrofysik med alt hvad det indebærer af sorte huller, gravitationsbølger og muligt liv på fjerne exoplaneter? Vil du gerne se film om svimlende tidsrejser og vægtløse astronauter? Kunne du tænke dig at møde virkelighedens astrofysikere og matematikere, der muliggør rumrejserne? Og har du måske også undret dig over, hvorfor der er så få kvinder i de naturvidenskabelige fag og blandt astronauter?
I samarbejde med foreningerne Kvinder i Fysik og High5Girls sætter Cinemateket fokus på rumfart og forskning og – ikke mindst –…
Er du nysgerrig på rumrejser og astrofysik med alt hvad det indebærer af sorte huller, gravitationsbølger og muligt liv på fjerne exoplaneter? Vil du gerne se film om svimlende tidsrejser og vægtløse astronauter? Kunne du tænke dig at møde virkelighedens astrofysikere og matematikere, der muliggør rumrejserne? Og har du måske også undret dig over, hvorfor der er så få kvinder i de naturvidenskabelige fag og blandt astronauter?
I samarbejde med foreningerne Kvinder i Fysik og High5Girls sætter Cinemateket fokus på rumfart og forskning og – ikke mindst – ligestilling i STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics). De tre film i temaet angriber emnerne forskelligt, men rummer alle stærke kvindelige rollemodeller og yderst vedkommende problemstillinger.
Inden filmvisningerne kan du høre om sorte huller, gravitationsbølger og kvinder i rumbranchen – og møde forskerne selv, blandt andet astrofysikeren Anja C. Andersen, elektroingeniøren Anna Krzyzanowska og Anisha Iyer fra podcasten 'Afkørsel til Mælkevejen'. Efter åbningsfilmen 'Hidden Figures' inviterer vi desuden til netværkshygge under overskriften 'Mød forskerne'. Glæd dig, det bliver højtflyvende, af en anden verden og helt nede på jorden.
Maren Malling, forperson / Kvinder i Fysik
Marianne Andersen, stifter og direktør / High5Girls
Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Læs mere