Apichatpong Weerasethakul

Tropiske drømme

6. jun - 17. jul

Der er næppe nogen anden instruktør i dag, der så sensitivt – og gådefuldt – skildrer det spirituelles nærvær og betydning som den thailandske instruktør Apichatpong Weerasethakul. Han har skabt sit helt eget filmsprog, båret af en magisk åndelighed og en nærmest musisk rytme.

Der er næppe nogen anden instruktør i dag, der så sensitivt – og gådefuldt – skildrer det spirituelles nærvær og betydning som den thailandske instruktør Apichatpong Weerasethakul. Han har skabt sit helt eget filmsprog, båret af en magisk åndelighed og en nærmest musisk rytme.

Her er kæder af hændelser, som ikke er forbundne på den tørt rationelle, vesterlandske facon, men gennem drømmes spil, sommerfuglevingeslag under junglens bladhang, tilfældighedernes leg med universet. I hans verden bliver mennesket ubetydeligt, samtidig med at vi er centrum for det hele. Det handler jo om at sanse og tro.

Filmene handler ofte om, hvordan vi erindrer, og de er farvet af den egensindige instruktørs intuition og dybe tro på reinkarnation. Måske. Man kan nemlig aldrig føle sig helt sikker på Weerasethakul, hvor glimtet i øjet ligger lige under den sublimerede sansning.

Som hos åndsfællen Tsai Ming-liang er der tale om slow cinema, hvor dyb alvor, ofte i undersøgelsen af nationale traumer, på et øjeblik kan slå over i situationskomik og lun morskab over det menneskelige teater.

“Det er en ære at dele erindringens lys med det københavnske publikum,” skriver instruktøren til os. ”Hvor meget jeg end kunne tænke mig at være der med jer, kan jeg desværre ikke på grund af igangværende filmprojekter. Men jeg ønsker jer det bedste med visningerne. Lysene taler for sig selv, og filmene er alligevel er bedst tjent med forblive mystiske og åbne for forskellige fortolkninger. Jeg håber, I er enige. Tusind tak.”

TO UDSATTE VISNINGER:

Apichatpong Weerasethakul har besluttet, at 35mm-udgaverne af ’Blissfully Yours’ og ’Tropical Malady’ skal tages ud af biografcirkulation, da de er meget slidte, og han planlægger en relancering på DCP næste år. De to film er med i det trykte program, men vi accepterer naturligvis instruktørens beslutning og udsætter hermed de to film, indtil de ligger klar og kan vises - forhåbentlig i 2023. Beklager eventuel ulejlighed.

FORPREMIERE PÅ ’MEMORIA’ I GRAND

Vi er stolte af også at kunne byde Cinematekets publikum på en særlig oplevelse ’ud af huset’ onsdag den 8. juni kl. 19.00, hvor Grand Teatret lægger lærred til en forpremiere på Apichatpong Weerasethakuls nye film, ’Memoria’, der vandt Juryens pris i Cannes.

Tilda Swinton spiller orkidé-entusiasten Jessica, som er på besøg hos sin søster i Colombia. En tidlig morgen hører hun et mystisk, kolossalt brag – som den eneste. Jessica må opklare gåden sekunderet af en lydtekniker i Bogotá og en arkæolog ude i junglen. Det er en vild historie med flere gåsehudsfremkaldende smukke sekvenser.

Billetter til denne visning koster 75 kr. (normalpris 100 kr.) og bestilles på grandteatret.dk.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

Køb billetter

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
27 28 29 30 1 2 3
juli
27 28 29 30 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31
august
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
september
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11