Som filmskaber spændte belgiske Chantal Akerman (1950-2015) bredt – så bredt, at det faktisk er vanskeligt at sige, hvor man skal begynde. Fra gakkede komedier og kulørte musicals til alvorlige kvindeportrætter og poetiske samtidsskildringer. Hun kunne det hele.

Mange har nok allerede set, eller i hvert fald hørt om, hovedværket: Den over tre timer lange ’Jeanne Dielman’, der med over 40 års forsinkelse helt uventet fik dansk premiere i foråret.

Filmværket er for stort til, at man kan komme rundt om det hele med en enkelt serie. Vi sætter derfor fokus på dokumentarerne: Essaylignede film om verdenen og filmskaberens position heri. Akerman taler om sig selv, sine oplevelser og indtryk, sin jødiske identitet og forholdet til moren, der var holocaustoverlever.

Akerman var noget af en nomade og bevægede sig frit mellem flere kontinenter, lande og forestillingsverdener. Filmene udspiller sig overalt, og et betagende talent for at skildre tid, rum, nærhed og afstand – og et godt blik på det omkringliggende samfund – gør dem dybfølte, vedkommende og relevante. Tak til Institut Français og Wallonie-Bruxelles International for samarbejde.

Peter Christian Rude, filmformidler