Cinemateket

Serie

Den glemte revolution

Revolutionen i 1978-79 forandrede både Irans skæbne og landets ansigt udadtil. Som de fleste revolutioner undertrykte den fortiden og slettede dens billeder – med spolerede dermed vores adgang til en…
Revolutionen i 1978-79 forandrede både Irans skæbne og landets ansigt udadtil. Som de fleste revolutioner undertrykte den fortiden og slettede dens billeder – med spolerede dermed vores adgang til en af ??periodens mest nyskabende filmbrancher. ‘Den glemte revolution’ byder på adskillige danmarkspremierer og nænsomme nyrestaureringer af film, der er blevet forbudt, formodet tabt eller simpelthen glemt. Den giver et enestående vue over iransk filmkunst før 1979 – i genopstået form. Serien har to formål: Dels at afdække den mangeartede filmkunstneriske revolution, som nogle kaldte Cinema-ye motafavet (‘anderledes film’) og som sidenhen har fået mærkatet Iranian New Wave. Og dels at vise, at den politiske revolution, som kom som et chok for verden udenfor, havde sine tydelige udspring. Filmene udgør nemlig værdifulde nøgler, hvis man vil forstå det Iran, der gik op i limningen. Serien strækker sig fra ’The House Is Black’, instrueret i 1962 af digteren Forough Farrokhzad, til Abbas Kiarostamis subtile afdækning af dyb moralsk splittelse i ’First Case, Second Case’ (1979). Undervejs oprulles to flammende årtier gennem markante, men internationalt oversete instruktørnavne som Golestan, Mehrjui, Beyzai, Naderi og Shirdel. Kom på fornavn med dem alle, når filminstruktøren, forfatteren og seriens kurator, Ehsan Khoshbakht, besøger København den 6.-8. marts. Serien byder også på andre live-gæster, der sætter filmene og landets historie i perspektiv. Bemærk bl.a. tilføjelserne til serien: Ekstravisning af ’The Deer’ d. 7. marts kl. 21.45 med videointroduktion ved instruktør Massoud Kimiai. Særevent d. 18. marts kl. 21.45: Den transiranske jernbane - bag om et stykke verdensarv. Tak til Dansk-Iransk Selskab af 1977, Iransk Hamdelan, TORS på Københavns Universitet og Il Cinema Ritrovato i Bologna. Ehsan Khoshbakht, filmhistoriker Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Film i serien

06. feb.

Iran-aften I: ’The Deer’, revolutionen og kunsten / mød Farshad Farzankia

22. feb.

The Deer

26. feb.

The Cow

27. feb.

Iran-aften II: Den ukendte Kiarostami

01. mar.

Iran-aften III: Golestan og Farrokhzad

02. mar.

Downpour

06. mar.

‘A Simple Event’ m. introduktion

06. mar.

Iran-aften IV: Subversive dokumentarer

07. mar.

Iran-aften V: ’The Cow’ og 1960'erne

07. mar.

The Deer

08. mar.

Iran-aften VI: ’Chess of the Wind’ og 1970'erne

08. mar.

‘Harmonica’ m. introduktion

13. mar.

Brick and Mirror

13. mar.

First Case, Second Case

13. mar.

A Simple Event

14. mar.

The Cow

14. mar.

The Report

17. mar.

Downpour

18. mar.

Den transiranske jernbane - bag om et stykke verdensarv

19. mar.

Harmonica

19. mar.

Chess of the Wind