Det siger en del om han-elefanternes historiske dominans i Hollywood, at en af de vigtigste kvinder i Hollywoods historie er ukendt for langt de fleste. Dorothy Arzner hed hun – og hendes generalieblad er lige så imponerende, som hendes historie er væsentlig.

Fra starten var det kvindernes historier, hun fortalte – eller hun vinklede historierne, så kvindefigurerne fik selvstændighed og rationale. Hun kunne genfortolke et eksisterende værk, så skurken blev til offer. Og helt centralt: Hun underminerede billedet af den monogame og heteroseksuelle ægteskabsinstitution som det eneste saliggørende.

Dorothy Arzner (1897-1979) banede sin egen vej i Hollywood via manuskriptafdelingen, klipperummet og assistentjobs. Hun var den første klipper i Hollywood, der blev krediteret på lærredet som sådan. I 1927 instruerede hun Paramount-studiets første lydfilm og opfandt til formålet den revolutionerende boomstangs-mikrofon.

Hun gav power-kvinderne Katharine Hepburn, Lucille Ball og Rosalind Russell deres første hovedroller og opnåede, hvad forgængerne Lilian Gish og Lois Weber ikke gjorde, nemlig at blive optaget i Hollywood-instruktørernes fine klub, Directors Guild. Dorothy Arzner var den eneste kvindelige instruktør i Hollywood fra 1927 til 1943 – og hun er stadig den kvindelige instruktør, som har lavet flest spillefilm der. 17 styks blev det til.

Den 1. oktober – præcis på 40-års-dagen for hendes død – blænder vi i samarbejde med festivalerne POW og MIX op for hendes nok bedste film, ’Dance, Girl, Dance’ samt et foredrag om hendes virke og betydning, inden vi i november – oven på POW og MIX – viser fem af hendes andre glemte perler, herunder storfilmen ’Blod og sand’ med Rudolph Valentino.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket