”Dreyer’sk.” Sådan ser man hyppigt stilen eller atmosfæren i en film omtalt – refererende til en eller anden form for kølig æstetisering. Hos Carl Th. Dreyer (1889-1968) bevæger mennesker sig ofte i slowmotion gennem interiører med markante hvide flader. Resultatet er en særlig form for tysthed og andagt, som spejler filmenes fokus på ensomheden i de svære eksistentielle valg, men som er usædvanligt stærkt bundet til de steder, de udspiller sig i.

Hvilken betydning har rumligheden for vores sansning af en films plot? Hvordan spiller tredimensionalitet og filmlærredets fladhed sammen – og hvad gør Dreyer mere specifikt? Det prøver Cinemateket i samarbejde med Filmarkivet og Copenhagen Architecture Festival at blive klogere på i maj måned. Nyd fire sjæleflænsende dramaer formidlet med milimeterpræcision og en helt særlig tilgang til scenografi, research og medfortællende arkitektur.

Som tyvstart på programmet og dets ekspertoplæg viser vi den 5. april Dreyers navnkundige ’Vampyr’ i en uvant form: Nemlig som stumfilm med levende musik.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket