Drømmefabrikken

Warner Bros. 100 år (del 1)

5. jul - 29. aug

I anledning af 100-året for grundlæggelsen af det legendariske filmselskab Warner Bros., præsenterer Cinemateket (over to programmer) nogle af studiets store hits og største stjerner, men også eksempler på mere ukendte titler fra det omfattende bagkatalog.

Drømmefabrikken

Warner Bros. 100 år - del 1

The stuff that dreams are made of (Sam Spade/Humphrey Bogart i ‘Ridderfalken/John Huston, 1941)

I anledning af 100-året for grundlæggelsen af det legendariske filmselskab Warner Bros., præsenterer Cinemateket (over to programmer) nogle af studiets store hits og største stjerner, men også eksempler på mere ukendte titler fra det omfattende bagkatalog.

Warner Bros. blev etableret i 1923 af de fire brødre Harry, Albert, Sam og Jack Warner, der havde polsk/jødisk baggrund. De blev en del af filmverdenen allerede fra 1904, hvor Harry og Albert begyndte at turnere med nickelodeons-forevisninger. Mange andre Hollywood-moguler startede deres karriere på samme måde.

I begyndelsen af 1920’erne gjorde brødrene sig bemærket med hundestjernen Rin-Tin-Tin, og Warner Bros. var det Hollywood-studie, der først fik kommerciel succes med lydfilm. Selskabet udsendte i 1927 ’Jazzsangeren’ - den første tonefilm i spillefilmslængde og en nyskabelse, der kom til at revolutionere Hollywood. Studiets første farvefilmsatsning, ’Robin Hood’ (1938) var ved premieren den dyreste produktion i Hollywoods historie. Filmen havde Errol Flynn og Olivia de Havilland i hovedrollerne og blev en global succes. Errol Flynn var den mest charmerende af 1930’ernes mange swashbucklers – de adrætte, frygtløse karle, der kunne svinge både kårder og kvindfolk.

Andre stjerner som Humphrey Bogart, James Cagney, Bette Davis, Cary Grant og Rita Hayworth førte Warner Bros. succesrigt gennem 1930’erne og 40’erne. Bogart brød for alvor igennem i rollen som den hårdkogte detektiv Sam Spade i John Hustons debutfilm (og noir-klassiker) ’Ridderfalken’ (1941). Warner Bros. blev i denne periode kendt som et ’gangster-studie’. Raoul Walsh var i en menneskealder blandt Hollywoods solide leverandører af handlingsmættede, velfortalte genrefilm. Sine bedste film instruerede han for Warner Bros., hvilket den mere ukendte ’The Strawberry Blonde’ – med James Cagney - er et eksempel på.

I begyndelsen af 1950'erne var truslen fra tv vokset, men Warner Bros. rejste sig igen ved at specialisere sig – denne gang i filmatiseringer af populære skuespil og romaner. Studiet overførte flere Broadway-hits til det store lærred, herunder Edward Albees skuespil ’Hvem er bange for Virginia Woolf’ (1966), der havde Elizabeth Taylor og Richard Burton i hovedrollerne. Instruktøren Mike Nichols fastholdt den dialog, der havde chokeret teaterpublikummet, og filmen blev en stor succes.

Også Tennessee Williams’ skuespil ’Omstigning til paradis’ blev udødeliggjort med Elia Kazans filmatisering i 1951 og en ung, svedig Marlon Brando i Hovedrollen. Det myteomgærdede ikon James Dean fik ligeledes debut hos Warner Bros. - i Steinbeck-filmatiseringen ’Øst for paradis’ (Elia Kazan, 1955). Stjernefabrikken Warner Bros. blev ved med at producere nye ikoner – også i 1970’erne og 80’erne - hvilket vi vender tilbage til i anden del af Cimatekets retrospektive serie.

Christian Hansen, Mette Camilla Melgaard, Morten Tang og Jesper Andersen

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
juli
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21