East by Southeast præsenterer nye film fra Central- og Østeuropa og inviterer endnu en gang til et indblik i samfundsforholdene, kulturen og den rige filmproduktion i vores europæiske ‘nabolande’.
…
East by Southeast præsenterer nye film fra Central- og Østeuropa og inviterer endnu en gang til et indblik i samfundsforholdene, kulturen og den rige filmproduktion i vores europæiske ‘nabolande’.
Fortiden hjemsøger en række af de karakterer, som indgår i årets serie. Lige fra den midaldrende Jasna, der i ’Mater’ vender hjem til sin kræftramte mor i Kroatien og genoplever en traumatisk barndom, til den unge Andrius, som i den første scene i ’Isaac’ dræber en mand under en blodig massakre på en gruppe jøder i 1941. 23 år senere vender han som berømt filminstruktør skyldplaget tilbage fra USA for at lave en film om massakren.
Ikke kun 2. verdenskrig, men også livet bag jerntæppet er fortsat en vigtig inspirationskilde for filminstruktører i Central- og Østeuropa. Det ser vi i den knugende ’Servants’, som skildrer livet på et præsteseminarium i Bratislava i 1980. Også den underholdende biopic ’Havel’ foregår i sovjettiden, og sætter fokus på den senere præsident Václav Havels liv og kamp mod kommunistisk undertrykkelse. Den 30 november introduceres ’Havel’ af filmens instruktør, Slávek Horák.
Østeuropæiske immigrantarbejdere, der lever som moderne slaver i Vesteuropa under miserable forhold, uden ansættelsespapirer eller ulykkesforsikring, er centrale karakterer i de sorthumoristiske ’I Never Cry’ og ’Oleg’.
Velkommen til otte danmarkspremierer.
Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket
Se mere
Film i serien
15. nov.
'ISAAC med vinservering
17. nov.
'I Never Cry' med vinservering
18. nov.
Oleg
21. nov.
ISAAC
21. nov.
'Truth and Justice' med vinservering
22. nov.
'Atlantis' med oplæg om Ukraine af historiker Martin Rasmussen
23. nov.
'Servants' med vinservering
30. nov.
'Havel' med vinservering
30. nov.
Truth and Justice
03. dec.
'Oleg' med øl og snack
04. dec.
'Mater' med vinservering
05. dec.
I Never Cry
06. dec.
Servants
06. dec.
Havel
Tilmeld dig Cinematekets ugentlige nyhedsbrev
Få nyheder om film, tilbud og aktiviteter i Cinemateket. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen.