Cinemateket

Serie

East by Southeast

Filmserien East by Southeast fokuserer på de bedste nye film fra Central- og Østeuropa og blænder i dette program op for to af årets mest omtalte dokumentarfilm og desuden for filmperler fra…
Filmserien East by Southeast fokuserer på de bedste nye film fra Central- og Østeuropa og blænder i dette program op for to af årets mest omtalte dokumentarfilm og desuden for filmperler fra henholdsvis Georgien og Kroatien. ’Babi.Yar.Context’, instrueret af Sergei Loznitsa’ rekonstruerer den forfærdelige massakre i den ukrainske Babi Yar-dal, hvor 33.711 jøder i september 1941 blev linet up og skudt. Efter at de nazistiske styrker besatte Kyiv, fik byens jødiske befolkning ordre på at pakke deres ting og samles i Babi Yar under påskud af, at de skulle evakueres. Filmen bliver den 23. november introduceret af Martin Cleeman Rasmussen, cand mag i russisk og historie med speciale i krigshistorie. Vi viser desuden en film af Pawel Lozinski, en anden kendt dokumentarinstruktør. Han besøger Cinemateket den 12. november for at fortælle om sin nye film ’The Balcony Movie’, der har været et stort festivalhit. I løbet af en periode på to år – på forskellige tidspunkter dag og nat – optog instruktøren personlige beretninger fra de mennesker, der tilfældigt passede forbi hans altan i Warszawa. Et minimalistisk mesterstykke om menneskelivet, filmet fra et eneste perspektiv. Glæd dig også til den tragikomiske komedie ’Brighton 4th’ fra det filmblomstrende Georgien og med den tidligere verdensmester i brydning, Levan Tedaishvili, i en overbevisende hovedrolle. Endelig viser vi Sonja Tarokis imponerende kroatiske debutfilm ’The Staff Room’ - om en idealistisk skolekonsulent, der kommer i klemme mellem elever, kollegaer og ledelse. Cinematekets december/januar-program vil også præsentere nye film fra Central- og Østeuropa. Jesper Andersen
Se mere

Film i serien

09. nov.

East by Southeast – ‘Brighton 4th’

12. nov.

East by Southeast – ‘The Balcony Movie’

18. nov.

Forestillingen den 18. november er aflyst/The screening on the 18th November has been cancelled.

21. nov.

East by Southeast – ‘Babi Yar. Context’

23. nov.

‘The Staff Room’ med kroatisk vin efter filmen den 23. november

28. nov.

Brighton 4th

29. nov.

The Balcony Movie

30. nov.

Babi Yar. Context