East by Southeast - Nye film fra Central- og Østeuropa

Fortidens spøgelser

8. nov - 5. dec

Cinemateket og festivalen East by Southeast præsenterer nye film fra Central- og Østeuropa og inviterer endnu engang til et indblik i samfundsforholdene, kulturen og den rige filmproduktion i vores europæiske ’nabolande’.

Fortiden hjemsøger og forfølger en lang række af de karakterer, som indgår i årets East by Southeast-film, tydeligst i Martin Suliks slovakiske roadmovie ’The Interpreter’ (2017), hvor sønnen til en tidligere SS-officer forsøger at finde ud af, hvad faren foretog sig under 2. verdenskrig.

Den ungarske veteraninstruktør, Márta Mészáros, tager også afsæt i nutiden med sin fortælling om advokaten Olga, der må søge tilbage til tiden under den sovjetiske besættelse af Ungarn for at afdække overraskende familiehemmeligheder. Mészaros placerer tre generationer af stærke kvindelige karakterer i centrum af sin nye film. Som instruktøren selv har gjort det i løbet af sin karriere, sætter hovedkaraktererne sig op mod et totalitært system.

Fortiden kaster også lange skræmmende skygger i den slovenske film ’The Miner’, der er basseret på en beretning af den bosniske minearbejder Mehmedalija Alic, som mistede to brødre under massakren i Srebrenica. Hanna Slaks velspillede drama inviterer til refleksion og hylder menneskelig integritet.

I anledning af 50-året for ’Prag 1968’, er fem instruktører og en række producenter og filminstitutioner i Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Rusland og Bulgarien gået sammen om at producere antologi-filmen ’Occupation 1968’, der skildrer invasionen af Tjekkoslovakiet via vidneudsagn fra nogle af de soldater, der deltog i invasionen. Filmen omskriver ikke historien, men tilfører den nye kapitler.

Den smertelige overgang til vestlig markedsøkonomi er stadig et fremtrædende tema i de nye østeuropæiske film, som det ses i Piotr Domalewskis prisbelønnede polske udkantsdrama ‘Silent Night’, der bringer mindelser om Cristi Puius ’Sieranevada’ og Thomas Vinterbergs ’Festen’, men som samtidig er helt sin egen.

Den rumænske roadmovie ’Eastern Business’ er en forrygende satire over markedsøkonomiens velsignelser. Bureaukrati og korruption forfølger to uheldige helte under deres farverige business-trip i et forarmet Moldova.

Festivalen East by Southeast, der præsenterer nye film fra Central- og Østeuropa, inviterer endnu en gang til et indblik i samfundsforholdene, kulturen og den rige filmproduktion i vores europæiske ’nabolande’. Vi åbner filmgrænserne den 8. november med den prisbelønnede tjekkiske film ’Barefoot’ og besøg af filmens instruktør, Jan Sverak.

Jesper Andersen, programredakør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30