Fejring af Europadagen den 9. maj – gratis adgang for alle
Den 9. maj er der gratis adgang for alle til Filmtaget og Himmelbio, når Europa-kommissionens repræsentation i Danmark byder på forfriskninger, taler, inspirationsboder og filmene ‘Robot Dreams’, ‘Rimini’ og ‘Disco Boy’ som en fejring af Europadagen. Det hele er gratis, men du skal have en billet til filmene i billetskranken. Billetter kan hentes, fra Cinemateket åbner den 9. maj.
2025 markerer ikke alene 80-året for Danmarks befrielse og 75-året for Schuman-erklæringen, men også det tredje år, hvor krigen igen raser på det europæiske kontinent. Vi står midt i en geopolitisk brydningstid, som tryktester den europæiske modstandskraft, konkurrenceevne og solidaritet. Derfor har Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark i samarbejde med Cinemateket valgt at markere årets Europadag den 9. maj med en fejring af nogle af de ting, som forener os, beriger os og styrker sammenhængskraften i Europa.
Filmtaget og Himmelbio danner rammen om fejringen af de europæiske idealers størtste stjerner – frihed, fred og solidaritet. Gennem film, musik, taler og samtaler hylder vi europæisk kreativitet og kultur, samtidig med at vi anerkender de udfordringer, der præger vores tid – ikke mindst krigen i Ukraine, som minder os om, at frihed, demokrati og fred aldrig kan tages for givet, og at kampen herfor ikke er fuldendt.
Med ‘Europadag under stjernerne’ bringer vi fortællinger om venskab, fjendskab og forsoning frem i lyset og fortæller om det visionære samarbejde og de levende kulturelle bånd, der forbinder os – fra København til Kyiv, fra 1945 til i dag.
Lad os samles under stjernerne, ikke blot for at se tilbage, men for at se frem – mod et Europa, der husker, handler, forener og står sammen.
Den 9. maj er der gratis adgang for alle til Filmtaget og Himmelbio, men du skal have en billet til filmene i billetskranken. Billetter kan hentes, fra Cinemateket åbner den 9. maj.
On the 9th of May, the roof top and Sky Cinema are free for everyone to attend when the European Commission Representation in Denmark offers speeches, inspirational stalls and films in celebration of Europe Day. It's all free, but you need a ticket for the films at the ticket desk. Tickets can be picked up at the tickets sales when we open 9th May.