Felix E. Feist & 'The House of Noir' II

11. maj - 31. maj

Oplev en stribe mesterlige noir-film af instruktører som Felix E. Feist, Don Siegel og Edward Dmytryk.

Instruktøren Felix E. Feist er på urimelig vis blevet glemt i filmhistoriebøgerne, men det forsøger vi nu at råde bod på med en kavalkade af hans bedste film. Feists far arbejdede for filmselskabet MGM, så den unge Felix var nærmest født ind i filmindustrien. Han brød igennem med den storslåede og vildt bekostelige science fiction-fantasi ’Deluge’ (1933), hvori New York oversvømmes af en flodbølge, men det var da Felix Feist i 1947 rykkede til filmselskabet RKO, at hans karriere for alvor tog form. RKO var kendt som ’The House of Noir’, og det var netop inden for noir-filmens rammer, Feist ramte sin kunstneriske nerve.

Feist fandt en kreativ frihed i begrænsningerne og mellem 1947 og 1952 instruerede han fire forrygende noir-film, der på plotniveau alle handler om desperate mennesker i begrænsede rum, men som på et mere overordnet plan trak skyggerne af efterkrigstidens desillusionerede USA frem i forgrunden og lod filmfortællingen fyldes af antihelte og moralske gråzoner. Alle noir-stilens typiske kendetegn er til stede hos Feist: den smukke, forførende femme fatale, forbryderen på flugt, fortvivlelsen og dødsdriften. Filmene er velspillede og stramt fortalt i dramatiske billedkompositioner og med en mørk, hårdkogt stemning. Selvom kun to af filmene blev skabt under kontrakt hos RKO, er det tydeligt at se, at Feist tog den grittyness, han havde lært her, med videre i de efterfølgende film for andre selskaber.

Felix E. Feist døde i 1965, bare 55 år gammel, men han efterlader sig disse film som pragteksemplarer af amerikansk film noir – den på én gang mest strålende og mest underbelyste periode i Hollywoods historie.

Vi sætter samtidig Feists værk i dialog med en stribe andre RKO-noirs fra perioden for også at belyse, hvordan film noir-stilen blev gradbøjet og udvidet, alt afhængig af kunstnerisk temperament.

Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket

Oscar Pedersen, programredaktør / Cinemateket

Køb billetter

Torsdag 13. maj
19:15

Billetter

Torsdag 13. maj
21:30

Billetter

Fredag 14. maj
21:15

Billetter

Lørdag 15. maj
16:30

Billetter

Mandag 17. maj
21:30

Billetter

Film i serien

Torsdag 13. maj
Fredag 14. maj
Lørdag 15. maj
Mandag 17. maj
Tirsdag 18. maj
Onsdag 19. maj
Torsdag 20. maj
Lørdag 22. maj
Mandag 24. maj
Tirsdag 25. maj
Torsdag 27. maj
Søndag 30. maj
Mandag 31. maj
Vælg dato
Ma Ti On To Fr
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31 1 2 3 4 5 6
juni
31 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 1 2 3 4
juli
28 29 30 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25