Filmuniversitetet

Filmhistoriske klassikere - præsenteret i samarbejde med Filmmagasinet EKKO

9. jun - 25. aug

Oplev Arthur Penns New Hollywood-klassiker ’Bonnie og Clyde’ den 9. juni og Tarkovskijs storfilm ’Den yderste dom’ den 25. august – begge med ekspertintroduktion.

Et vigtigt formål for et cinematek er at holde filmhistorien levende og ikke betragte den som en fast størrelse, men som en fortælling, der hele tiden må genopdages og omskrives. Under overskriften ‘Filmuniversitetet’ præsenterer vi – i samarbejde med Filmmagasinet Ekko – filmhistoriske værker, der bliver introduceret af Peter Schepelern og Peter Skovfoged Laursen.

Den 9. juni præsenterer Schepelern Arthur Penns New Hollywood-klassiker ’Boonie og Clyde’ (1967), mens Peter Skovfoged Laursen den 25. august introducerer Tarkovskijs lyriske storfilm om den berømte ikon-maler Andrej Rublev, ’Den yderste dom’ (1969).

Peter Schepelern er tidligere lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet. Ud over artikler om mangfoldige emner har han skrevet og/eller redigeret blandt andet ‘Filmleksikon’ (1995/2010) og ‘Lars von Triers film. Tvang og befrielse’ (2000).

Peter Skovfoged Laursen er cand.mag. i filmvidenskab. Han underviser på Ørestad Gymnasium og er studieleder for film ved Folkeuniversitetet. Han har blandt andet skrevet artikler til tidsskriftet Kosmorama om Jan Svankmajer, Yasujiro Ozu og Hirokazu Kore-eda.

Jesper Andersen, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
25 26 27 28 29 30 31
april
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
maj
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
juni
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9