Cinemateket

Serie

Findus, Ronja og Mini-Zlatan

Sverige har noget, som Danmark ikke har. Skov, skov, skov og endeløse vidder, så langt øjet rækker. De dybe svenske skove og idylliske landbrugslandskab med stengærder og søer vækker minder om…
Sverige har noget, som Danmark ikke har. Skov, skov, skov og endeløse vidder, så langt øjet rækker. De dybe svenske skove og idylliske landbrugslandskab med stengærder og søer vækker minder om sommerferier, isvafler og badeture, men har også igennem tiderne været et hårdt og besværligt sted at leve.

De bedste svenske børnebøger og filmatiseringerne heraf – fra Astrid Lindgren til ’Peddersen & Findus’ – har begge lag med, både naturidyllen og det slidsomme hverdagsliv.

I ’Ronja Røverdatter’ er skoven eventyrlig og magisk for Ronja og Birk, da de er børn, men da de senere stikker af hjemmefra og skal klare sig på egen hånd, bliver naturen en mere barsk og farlig størrelse.

I ’Peddersen & Findus’ forsøger hovedpersonerne at leve i hyggelig pagt med naturen, mens deres gnavne nabo Gustavsen har et mere kynisk og uromantisk for til naturen (hvilket måske er forklaringen på, at hans hund aldrig lystrer).

Vi har udvalgt syv svenske børnefilm, der alle med naturen som bagtæppe tager livtag med store emner som fællesskab, medmenneskelighed, samarbejde og tolerance. Undtagelsen rent geografisk er filmen om Mini-Zlatan, der slår sine folder på den stockholmske stenbro.

Glæd dig til at møde buklere, rumhunde, røverdøtre og fodboldpiger i syv film, der alle er med dansk tale – på nær ’Mit liv som hund’, der har danske undertekster. Se aldersanbefalinger under hver film. Billetpris 50 kr.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Film i serien

02. mar.

Peddersen & Findus: Det kattens år

03. mar.

Mor Muh og Krage

09. mar.

Mini-Zlatan og onkel Tommy

16. mar.

Ronja Røverdatter

25. mar.

Peddersen & Findus: Det kattens år

26. mar.

Mor Muh og Krage

26. mar.

Mit liv som hund

27. mar.

Ronja Røverdatter

28. mar.

Mini-Zlatan og onkel Tommy

28. mar.

Alle vi børn i Bulderby

29. mar.

Peddersen & Findus: Det kattens år

30. mar.

Peddersen og Findus - Glemligheder

30. mar.

Ronja Røverdatter

06. apr.

Alle vi børn i Bulderby

13. apr.

Peddersen og Findus - Glemligheder

20. apr.

Alle vi børn i Bulderby

27. apr.

Peddersen og Findus - Glemligheder

28. apr.

Mit liv som hund