Francesco Rosi 100 år

Italien set nedefra

1. jun - 13. aug

I samarbejde med Det Italienske Kulturinstitut er vi stolte af at kunne byde på en stribe film af den store italienske instruktør, Francesco Rosi – og i tilgift en ny dokumentar om hans liv og værk instrueret af blandt andre hans datter, Carolina Rosi.

Samfundsrevseren Francesco Rosi ville være fyldt 100 år i november. Francesco Rosi – eller Citizen Rosi, som han yndede at titulere sig selv – var en af de store (venstre)politiske filmmagere i 60’erne og særdeles populær i Danmark, hvor næsten alle hans film op til slut-80’erne fik biografpremiere.

Rosi stod i mesterlære hos Luchino Visconti i 1950'erne og blander i sine bedste film neorealismens sociale indignation med Viscontis flamboyance og en storslået (og enigmatisk) stemning a la Orson Welles. Han var ikke den, der manede til eskapisme, fordragelighed eller resignation. Temaerne taler for sig selv: Napolitanske gangstere, boligspekulation, politiske mord og ditto rævekager.

I samarbejde med Det Italienske Kulturinstitut er vi stolte af at kunne byde på en stribe film af den store italienske instruktør – og i tilgift en ny dokumentar om hans liv og værk instrueret af bl.a. hans datter, Carolina Rosi. Hun besøger Cinemateket den 1. juni i selskab med Domenico De Gaetano, direktør for Museo Nazionale del Cinema i Torino.

I 1960’erne besøgte Rosi også Den Danske Filmskole, og to svenske filmmagere interviewede ham dengang. De blev venner med ham og tog efterfølgende en mindeværdigt kaotisk tur til Eboli for at følge ham i aktion under filmoptagelser. Tag med i en vidunderlig svensk-italiensk tidskapsel, når vi den 2. juli genoplever rejsen i form af både anekdoter, vidunderlige stillfotos, nyrestaureret kortfilm og selvfølgelig til ‘Christ Stopped at Eboli’.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

Datoer

Film i serien

Vælg dato
Ma Ti On To Fr
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
august
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
september
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29